På tur mod Roskilde

Da jeg tog mod Roskilde i går formiddags, var det til høj sol og frostklar luft. Jeg tog cyklen med, og havde en ide om, at cykle tilbage. Det har jeg gjort før. Flere gange endda.

I Høje Taastrup fik det gode vejr, muligheden for medvind, musikken i ørene, solbrillerne og besværet med at få cyklen op i regionaltoget mig til at tage en hurtig beslutning. Hvorfor ikke også cykle turen derud.

Det gjorde jeg så. Jeg vidste nogenlunde hvor butikken ligger. Hjemturen har jeg gjort på cykel flere gange, men det betyder ikke altid at vejen er genkendelig, når det pludselig går den anden vej.

Jeg havde styr - mente jeg, og startede med at dreje til venstre og befandt mig med ét, et par hundrede år tilbage i tiden. Jeg anede ikke at Høje Taastrup omtrænt ligger i stationens baghave.

Totalt romantisk, omgivet at stråtækte huse, lå kirken på bakken, mens fugle sejlede rundt om tårnet og gjorde sit til at løfte stemningen.

Jeg har set kirken før, men kun på afstand og som et landemærke bag marker, når jeg kører turen hjemad og fra landevejen. Det var netop landevejen jeg skulle finde, og mens jeg snoede mig af Høje Taastrupgade, var jeg overbevist om, at Roskildevej nok i sidste ende skulle dukke op.

Det gjorde den, og derfra var det ligeud. Først kommer Baldersbrønde, dernæst hyggelige Hedehusene med skole fra det forrige århunderede, livlig handel langs hovedgaden og en stationsbygning, der holder sig godt.

Efter Hedehusene ligger Fløng, og så er det tæt ved Trekroner og stofbutikken. Nemt nok. Og de vejrende flag ved butikken, burde så absolut advare mig i tide, inden jeg kørte for langt.

Det gjorde de bare ikke. Eller, de var der, jeg så dem bare ikke. Måske fordi jeg var helt sikker på at skulle et stykke længere inden endemålet.

Altså fortsatte jeg, og begyndte at blev en smule usikker på, om ikke jeg var kommet for langt. Specielt da byen langsomt begyndte og skilte med Roskilde dit og Roskilde dat dukkede op ved de handlende langs vejkanten.

Da jeg nåede et skilt, der pegede mod centrum, og jeg i det fjerne kunne se spirene fra domkirken, var jeg sikker. Jeg var kørt for langt. Heldigvis har jeg hentet Google Maps app'en på min telefon. Og så er det ingen sag at finde tilbage på rette kurs.

Jeg fik købt stof - og lidt ekstra. Jeg kom videre på turen og her til morgen har en af kælderens maskiner hjulpet med det vasketekniske og stoffet hænger nu til tørre, inden jeg kan sætte saksen i.

Jeg havde ellers voldsom lyst til at springe over vaskeprocessen.. men jeg tror det er en dum ide.