I gang igen

Onsdag har god tid. Jeg er ikke den eneste, der har ligget syg de sidste dage. Med ringe viden om, hvor mange der reelt kan møde op til dagens personalemøde, er det aflyst.

Det giver mig lige præcis to timer mere, inden jeg skal ud af døren.

Kurven med vasketøj er tom, det hele hænger vådt i kælderen. Heldigvis er der stadig varme på, ellers kunne det godt tage tid, inden det hele tørrer.

Støvsugeren har været motioneret. Det gjorde godt. Med næsten to ugers støvsamlen i krogene, var det ikke bare på tide. Det var mere end tiltrængt.

Om lidt vil jeg gå i køkkenet. Tømme en opvaskemaskine. Fylde den igen og glatte en klud hen over bordet. Mere bliver det næppe til. Mere behøves ikke. Lige nu. Senere måske.

Mens jeg har været i gang er sneen blevet ved at falde. Fodsporene jeg lavede tidligere er helt væk, de stakkels krokos næsten forsvundet og de lodne fnug skrumpet noget ind.

Der falder stadig spredte hvide flager. Men næppe nok til at dække mine nye spor. Anders' støvler står altid klar ved altandøren. Så det var dem jeg hoppede i. De giver store spor. Spor der kræver en hel del, for at blive dækket.

Det er den eneste anke, jeg har ved at gå ud. Det var meget smukkere at kigge ud på altanen før. Før jeg satte kæmpespor i sneen.