Det lette drys fra i nat har i dagens løb vist sig som store faldende flager, der malede alt hvidt. Det tekniske personales forsøg på gangarealer i skolegården, var vist mest sjov for dem selv, da stierne hurtigt blev dækkede igen og snerydningen med den motoriserede kost, kun gjorde vores vinduer beskidte, da hele herligheden blev fejet i en bue mod husvæggen.
Nu overvejer vi så, om morgendagen skal byde på drillende bemærkninger om ønsker om at kunne se ud igen… Det kunne godt gå hen og blive morsomt :)
Hjemturen foregik på cykel og med tungen lige i munden. Nogle steder var cykelstien forsøgt ryddet, og laget af sne knapt så tykt, andre steder måtte en fod i underlaget, i håbet om ikke at dejse omkuld. Det lykkedes, men jeg er en smule bange for hvordan morgendagens transport skal foregå.
Under normale omstændigheder ville jeg hoppe på en bus, men når dagen i morgen starter med et møde et sted, arbejde det normale sted og endelig en snak om alkohol i en 7. klasse på en tredie skole, ville det være rart med cykel.
Vejrudsigten lover ikke sne i morgen, så håbet er at de 100 sneplove borgmesteren fortalte om til bugdetfremlæggelsen sidste år, når at arbejde sig rundt i hele regionen og give adgang til snefrie cykelstier… Jeg håber og krydser fingre!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar