Hele vejen langs banelegemet ind mod byen – for den sags skyld også længere ud – er støjskærme sat op. Kønne er de ikke, og delvis rustne er mange dele af dem også.
Ved langt de fleste stationer er der ingen udsigt til støjskærmene, men på Brøndbyøster er der frit udsyn.
De mange meter ubenyttet metal bliver i udstrakt grad brugt af grafittifolket til udsmykning, og hver gang jeg kommer på stationen frydes jeg over de mange smukke pieces, der er skabt af spraydåser i ly af mørke og på tidspunkter af døgnet, hvor ingen kigger med.
Langt de fleste af stykkerne er lavet for år tilbage og får lov at blive hængende. Det er til tider en farlig hobby, ingen tvivl om det, og selvom de karakterieseres som hærværk, synes jeg de er flotte.
Hærværk eller ej, jeg syntes også at de er flotte! God søndag aften herfra.
SvarSletJa jeg er ganske enig. der så meget af det som er flot. Der kommer snart en ny bog om grafitti i DK.
SvarSletJeg stopper altid og kigger, når jeg kommer forbi ekstra flotte udsmykninger.
SvarSletMåske jeg skulle omkring biblioteket og kigge i bøger :)
Jeg er imod grafitti alle mulige mærkelig steder. Men i dette tilfælde er jeg enig med dig og jeg er glad for at man ikke forsøger at fjerne det, men bare lader det være!
SvarSletJensdrejer, tilfældig spredte tags og hastigt nedkradsede kruseduller bryder jeg mig bestemt heller ikke om, men værker som de her der er lagt arbejde bag, udført på steder der alligevel bare er grimme, dem synes jeg er flotte. Ligesom jeg synes det er genialt når grimme betontuneller i forstadskommunerne bliver udlagt til fri brug for spraydåser.
SvarSletOg så ligger der helt sikkert også en flig af min ungdoms lyst til provokationer bag :)