Formiddagen og starten af eftermiddagen er gået med resten af første ærme til Emilies tunika. Jeg skulle lige være færdig, inden jeg havde lyst til andet, og så med voksende gru på ærmet der langsomt men sikkert voksede sig langt større end jeg havde planlagt.
Færdigt blev det, for det virkede nemmere at beregne nyt ud fra eksisterende mål. prøvet blev det og konstateringen af at det både er for langt og for bredt lå lige for.
Nu venter så en beslutning om hvor meget det er nødvendigt at trævle op, for at ende med et ærme der passer og stadig levner plads til at vokse i.
Væk med ærmet, på med tøjet og i eftermiddagstimerne gik Tøsebarnet og jeg tur mod branddammen og senere proviantering.
På vejen mødte vi en båd, der kækt stak snuden frem fra sit skjul mellem industrikvarterets bygninger. Opklodset på rustne sveller, står det sikkert og venter på varmere dage og ture til havs.
Ved branddammen viste himlen sig fra den smukke side, mens tusmørket trak sammen over en sø, der trods skilte om at holde sig væk er fuld af fodspor fra både mennesker og dyr. Vi testede ikke holdbarheden, men blev på trappen og bevægede os bagom mod den anden side af øen på midten og fandt en rindende rende af frisk vand, der trods kuldegrader stadig er i bevægelse og sender frisk vand og turbulens til søens indbyggere, der havde gemt sig godt.
Emilie drømte om nachos med ost og tomat, så ud fra tilbehøret er indkøbt et noget mere solidt måltid. Anders er på arbejde og mon ikke det skulle være muligt at vente med varme tøfler, en kold øl og færdig middag til han kommer hjem… Eller noget :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar