Frøken Thailand

Da jeg var omkring otte år, tog min mor til Thailand på en fjortens dagens sygeplejekonference… Tror jeg det var.

Hjemme var jeg sammen med min søster og min far, og selvom hverdagen forestod med skole og arbejde, tidligt i seng og op igen næste morgen, husker jeg tiden som ferietid med alt for mange røde pølser og paniske redninger af husets planter, jeg havde lovet at vande, men først huskede dagen før hun kom hjem igen.

At det havde været en dejlig tur med masser af fantastiske oplevelser, er der ingen tvivl om. Mine barneerindringer husker dog mest de smukke stoffer der senere blev omdannet til kjoler og så teaterdukken med de fineste perlebroderier og smukke udskæringer, der også lå i kufferten.

Som årene er gået er hendes kjole falmet og snorene der holder ledene på plads ved at mørne. Alligevel repræsenterer hun en stor del af min barndoms eventyr.

Min mor er ved at rydde op og ud, og derfor er dukken nu flyttet ind hos os. Hun skal bo i Emilies varetægt, men inden skal hun have et nyt skørt og albueledene nye snore.

Når jeg har stået på hovedet i stofdyngerne håber jeg at finde et stykke af de stoffer min mor dengang havde med hjem. For jeg tror jeg har noget.

Ellers må jeg ud og finde noget, der passer i stilen, for velklædt skal hun være.

Jeg betages stadig over de fine udskæringer, udtrykket i øjnene og den bevægelighed, der gør hende ganske levende, når arme og hovede fortæller historier.