Så for da også….!
Yndlingskruset over alle yndlingskrus, lavet af Bedstevenindens mor, der ikke længere kan dreje, og derfor heller ikke lave nyt, knækkede midt over.
Uheldigt – jo, men også delvist forventet. Jeg havde jo set den der revne ned gennem kruset for alt for længe siden, men håbede til det sidste det holdt.
Heldigvis har jeg ét mere, men så er det også slut.
ØV !
SvarSletNemlig!
SvarSletDet er så ærgerligt, når sådan noget sker.
SvarSletHar du ikke mulighed for at få det repareret? Mener teknikken hedder at "klinke" og at vi i min barndom af og til fik klinket ødelagte keramikting.
Jeg tænkte også ordet "klinke" og så bagefter have kruset stående til pynt :-)
SvarSletEsther og Anne, det kunne jeg måske, men jeg samler alt for meget og nogengange er det godt at være hård og smide ud :)
SvarSlet