Lige nu er jeg færdig – og en hel del viden rigere.
En af de bedste måder at lære at håndtere konfliktløsning er ved at prøve. Da en gammel komfliktsituation blev hevet frem, en konflikt der siden er løst, men som dengang ikke fandt en god slutning, og derfor var velegnet til at spille igennem og prøve på ny med nye aktører og handlinger, slog jeg til.
Det var en kollega, der trak netop den konflikt frem, som ligger midst et halvt år tilbage, men jeg overværede en del af den dengang og vidste rent teoretisk hvordan en af pigerne havde haft det. Jeg huskede hendes handlemåder og jeg mente at vide nogenlunde hvordan hun havde følt.
Alligevel kom det bag på mig, at jeg endte med ondt i maven og en lyst til at tude. At jeg ikke følte mig hørt eller forstået, og at jeg ikke oplevede at blive spurgt om hvordan jeg havde det, men rettere udsat som syndebuk.
Det kom bag på mig, at den voksne i spillet aldrig føltes upartisk, men fra start havde sympati med min modspiller og hen ad vejen fik sagt ord, der gav mig følelsen af at jeg var forkert.
Selvom det er forfærdeligt at tænke på hvordan pigebarnet har haft det dengang, er jeg glad for at have oplevet på egen krop, hvor svært det kan være at sidde i situationerne og hvor let det kan være at glemme at få alle med, og huske at anerkende tilstedeværelsen og forskelligheden hos alle.
Om jeg så kan trække følelsen og erindringerne frem næste gang, jeg står i en ligende situation, det kan jeg kun håbe på.
Tænk at følesen af ikke at blive hørt kan komme, når man slet ikke har noget i klemme.tankevækkende.
SvarSletLene, heldigvis var vi i en situation, hvor det var muligt at tale det hele igennem, både under og efter.
SvarSletDen mulighed findes ikke i de "rigtige" situationer.
Pludselig blev det så meget mere tydeligt hvor vigtigt det er, at anerkende og i øvrigt også huske at invitere til konfliktløsningssituationer, og ikke bare begynde at åbne for hele værktøjskassen, hvis ikke alle har givet accept på at ville være med.
Helt sikkert tankevækkende.
Hvor er det da et vigtigt emne, I har haft på dagsordenen. Lærerigt og værd at huske for jer alle.
SvarSletDet er simpelthen utroligt, hvor meget man kommer til at føle "bare" ved at spille en rolle i en konflikt-case. Jeg kan blive lige forbløffet hver gang.
SvarSletSom du selv er inde på, er det allervigtigste i en mægling at den er 100% frivillig, ellers KAN man ikke mægle.
Jeg har aldrig selv prøvet at spille en konflikt, men jeg ved hvordan det er IKKE at blive hørt og jeg ved også fra Rasmus hvordan det føles, og det er noget der kan gøre så forfærdeligt ondt.
SvarSletDet er glædeligt at læse om, den måde i arbejder med det på, I kan alle kun blive bedre pædagoger af det :)
Rigtig god mandag og knus fra Henriette
Mette b, det er så vigtigt og noget vi har arbejdet rigtig meget med.
SvarSletEsther, jeg har prøvet at arbejde med cases før, men aldrig har det rørt mig så dybt. Omvendt har jeg aldrig været involveret i en case, der i den grad betød noget for mig.
Ud over 100% frivilligheden er det også vigtigt at huske at en mægling skal iscenesættes - invitere og fortælle at nu er det, det vi gør. Det blev glemt, men er nu lært!
Henriette, jeg tror også vi bliver bedre. Specielt fordi vi har arbejdet så meget med det, at vi kan indrømme når vi fejler. Det tror jeg også er en vigtig del af det.
God mandag til dig :)
Hvor er det godt at læse at i arbejder med netop dette emne. At lytte og obs. er en svær ting og det er noget vi alle kun kan blive bedre til.
SvarSletHelt sikkert Marianne, og jo mere jeg arbejder med det, jo mere bliver jeg opmærksom på hvad jeg mangler :)
SvarSlet