lørdag den 30. januar 2010

Lazy lørdag


solskin i det kedelige forstadskvarter

Langt tidligere end forventet vågnede jeg, uden dog at føle mig frisk. Mit eneste ønske var at følge det ene bogstav og den ene sætning efter den anden i bogen jeg læser, til der længere var flere.

Så jeg blev liggende, under dynen og fulgte bogstavernes fart over siderne til ønsket om cola og chokolade sendte mig ud i dagen og sneen og solskinnet. For hvor var der smukt derude i den tindrende frost og de hvide veje. Solen skinnede så øjnene blev blændede og trak tårer ned over kinderne.

I det store træ sad fugl efter fugl stille i solskinnet og de øverste grene, og flyttede sig ikke selvom jeg nåede tæt på.

Jeg fik cola og chokolade og sprøde søde gulerødder, for samvittighedens og smagens skyld. Vejret trak efter en lang tur, men de ulæste sider derhjemme trak mere, så jeg gik hjem, indstallerede  mig med dyne og puder, så langt væk fra fjernsynets børneprogrammer som muligt.

fugle i træets top

Sidst på eftermiddagen var sidste side læst, spændingen udløst og plottet komplet. I et anfald af energi, der slet ikke står mål med det billede der møder mig i spejlet, tog støvsugeren og jeg en tur i de arealer, der ikke var befolket af børn. Køkkenet fik en hurtig overhaling, og aftensmaden fandt vej til ovnen, hvorfra der begynder at sendes herlige dufte.

Lørdagen er ikke slut endnu, og indtil videre har den måske ikke været det vildeste, men slet ikke så ringe endda.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar