Pirogger

Emilie har flere gange talt om pirogger, uden egentlig at vide hvad det er. For nogle dage siden var Liselotte så sød at bringe opskriften på en dej, og da Emilie endnu engang talte om mad og muligheden for at prøve noget nyt, tænkte jeg – tjo, hvorfor ikke?

Jeg havde engang sådan en dims til at lave dem med, men den røg vist ud samtidig med ungernes far. Det er så, så længe siden jeg sidst har foldet pirogger. Jeg køber da bare en ny tænkte jeg, for hvis Tøsebarnet skal være med, er det helt sikkert både sjovere og nemmere end en gaffel og en skål.

Nu bor vi noget provinsielt, men Rødovre Centrum har alligevel gennem de sidste år oppet sig en del i forhold til indkøb af enhver art. Tidligere lå der stort set kun butikker der førte kedelige frueagtige varer, mens alt det spændende og anderledes betød ture mod byen. Sådan er det ikke helt længere – selvom den der ene butik med spændende hippiewannabe tøj ikke holdt længe, men drejede nøglen om allerede inden første sæsson var overstået – mere utraditionelle er kundekredsen så heller ikke…

Men altså … Jeg var HELE centret igennem – ingen vidste hvad jeg talte om, ej heller havde de noget der bare lignede. Tilbage til gaffel og skål. (Jeg har siden fundet en version på nettet – må hellere bestille…)

Tøsebarnet ville heller ikke være med, hun udvandrede til en veninde, mens jeg så kunne hygge mig med mel og fyld. Det var nemt og dejen var rigtig lækker at arbejde med, ungerne synes de smagte godt og er madpakkevenlige. Mit eneste minus er vist, at jeg synes dejen hævede for meget, hvilket betyder for meget dej og for lidt fyld.

Næste gang – for der bliver en næste gang, skal jeg enten finde en anden opskrift eller bruge mindre gær. En anden opskrift er sikkert en god ide, for vi er alle forskellige og jeg skal finde min yndlingsversion – den er helt sikkert derude et sted :)