Nå nogen går i seng uden at have klaret opvaskemaskinen, der er fyldt med rent, mens køkkenbordet bugner mere og mere med beskidt.
Endnu mere træt bliver jeg, når jeg står op og for en gangs skyld ikke klarer ærterne, men skrider ud ad døren uden det mindste blik mod miseren i køkkenet… blot for at komme hjem timer senere og finde alt som jeg forlod det!
Og jeg ved desværre godt, at selvom jeg beslutter at denne gang… Så ender det alligevel med at være mig, der flytter om på stakkene af rent og beskidt…
Øv hvor jeg dog kender det. Og ja, jeg bliver også så TRÆT!
SvarSletKæmp i mod- lad være !
SvarSletKære Pernille. Jeg istemmer et højt DITTO HER..
SvarSletDet er så anstrengende og ikke lige det man syntes er rimeligt.
Mange knus og kram på en onsdag
Henriette;)
Nu lader jeg i hvert fald det hele stå, og det passer fint, på en dag jeg møder tidligt... Anders har lovet at spærre begge unger ude i køkkenet og lade dem blive der, til alting skinner... Nu får vi se :)
SvarSletHmmmm, det kender jeg lidt for godt... Tænk, jeg kan blive så glad, når bare der er vasket lidt op, uden at jeg har spurgt om det.
SvarSletDe gjorde det Lotten, dog med velrettet spark bagi :)
SvarSlet