fredag den 28. august 2009

Rumsteren rundt


matador

Herhjemme kører fjernsynet en del, men det er sjældent mig, der tager del i kiggeriet. For tiden er det dog lidt ændret, jeg har nemlig fået hele Matador, og i formiddagstimerne, når jeg er alene hjemme kører afsnit efter afsnit.

Et nostalgisk gensyn, der rummer mere end jeg lige regnede med og giver flere indtryk, end jeg lige var parat til.

For eksempel gik jeg hele dagen i går rundt og nynnede om Anna og Anders, der holder stævnmøde med fingerbøl og pibe og  “dyre du og dig…”

Desværre kunne jeg kun huske første vers og omkvædet. Så kan sådan en dag godt blive lidt belastende!

Jeg er ikke overbevist om at natten har drevet tonerne ud af mit hovede, så nu har jeg fundet hele Jeppe Aakjærs gamle tekst og håber på mere end første vers, hvis ikke jeg kan komme af med den :)

4 kommentarer:

  1. Godmorgen Pernille.

    Jeg har i mange år haft Matador, først på video og siden hen på dvd. Jeg kan ikke hvor meget jeg har hygget mig til den serie. Som regel får jeg lyst til at smide den på en gang i løbet af vinteren og så kører den og mit håndarbejde. Den tror jeg aldrig jeg bliver træt af :-)

    Håber du slipper af med Anna og Anders :-)

    Dejlig fredag til dig
    knus

    SvarSlet
  2. Godmorgen Henriette.
    Jeg har også forestillinger om håndarbejde og historie i baggrunden. Jeg duer slet ikke til at se fjernsyn, hvis ikke også jeg har noget mellem hænderne :)
    Og en dejlig fredag til dig også :)

    SvarSlet
  3. Matador kan ses igen og igen og igen.... Jeg har set den et utal af gange og den holder!
    Jeg bliver nu inspireret af dit indlæg og tror jeg snupper den engang mere, denne gang siddende på romaskinen imens:)

    SvarSlet
  4. Olines, den kan helt sikkert ikke slides nok. God fornøjelse på romaskinen :)

    SvarSlet