Med hektiske pletter på kinderne og koldt vand i drikkedunken nåede jeg ud af døren i morges, kun for at konstatere jeg absolut ikke kunne nå bussen.
Det eneste tidspunkt jeg nogensinde for alvor føler jeg spilder tiden, er når jeg venter på busser, så hellere gå. Det gjorde jeg så – gik, og blev overhalet af bussen 20 minutter senere. Det var rart at gå, så det gjorde ikke noget, og bortset fra den opkogte følelse jeg havde i hovedet af varmen, da jeg fem minutter senere nåede frem, føltes det som et godt valg.
Så godt et valg at jeg også tog turen hjem, fem timer senere, på gåben, og ved selvsyn kunne konstatere at solen og varmen ikke har rykket en meter i den tid jeg har været på arbejde.
En arbejdsdag der ikke indeholdt de store armbevægelser, men blot plads til at nusse lidt om detaljerne.
Nu vil jeg finde en kølig skyggefuld plads og sidde lidt inden de domistiske gøremål trækker fra anden side.
Åh, hvor jeg kender til følelsen af at spilde tiden ved at vente på bus og tog....
SvarSletOg ja, det var hedt at være ude i dag !
Heldigvis havde jeg vand med, og det var hyggeligt at gå :)
SvarSlet