Aften

Mens solen hænger lavt, med den smukkeste røde farve, mit lille kamera ikke kan gengive, laver Anders mad, der bliver lidt senere, sådan en dag ungerne ikke er hjemme, og jeg hæfter de sidste ender i hørsagen, der bare er blevet perfekt, men stadig mangler en opskylning.

Jeg har været heldig med udregningerne, og kun en smule af den posefuld, jeg fandt i kælderen, er tilbage.

Opskriften mangler at blive renskrevet, og det bør den, for selvom jeg sjældent strikker det samme mere end en gang, ved jeg allerede nu, at måske kunne denne godt blive en af de få, der får en tvilling.

Måske får jeg taget billeder i morgen, måske går der flere dage. Jeg ved ikke hvornår, men der skal nok komme et billede af det færdige projekt.