Sok-amok

Efter afslutning af hørsagen manglede jeg noget strik. For bare at lave et eller andet, fandt jeg strømpegarn og pinde frem og inden jeg så mig om er to par sokker blevet færdige.
Jeg kan godt lide tykke lækre strikkede sokker. Men det skal være sokker, ikke strømper, så jeg strikker med dobbelt garn, det giver også tit en ekstra effekt til det melerede garn. Jeg er endt med et enkelt mønster med en snoning ned langs midten, og lige nu er det sådan mine sokker ser ud.
De blå er blevet rigtig gode, mens jeg ikke er helt tilfreds med farveforløbet i de lilla. Det gør ikke noget, for de er rare at have på, og det er vigtigst.
Efter sokkerne, vælder projekterne pludselig frem, midt i det hele begyndte jeg at trevle det gode gamle hæklede tæppe frem. Jeg er også begyndt at hækle igen, men det er et hjemmeprojekt, så der skal også være noget, når jeg er ude.
Det klarede Emilie hurtigt. Lørdagens bytur bragte os forbi Terese Garn, hvor hun stoppede op og forelskede sig i et mohairgarn og straks bestilte pulsvarmere. Senere mente hun også garnet ville være velegnet til en lille trøje i hendes størrelse, og hun har jo nok ret … så måske.

For længe siden, vistnok noget nær et år, lovede jeg  min søster at strikke en bluse. Planen var at bruge strikkemaskinen og garn blev indkøbt. Siden er det gået op for mig, at jeg gider ikke strikkemaskinen. Måske få jeg lyst igen, når ungerne engang er flyttet  hjemmefra og der vil være mulighed for at stille maskinen op og have den stående i længere tid, uden at gå ind i den hele tiden.
Hun skal have blusen alligevel, så planen er ændret til håndstrik. Søndagens fødselsdagsselskab gav mulighed for måltagning og lige om lidt venter strikkeprøver og beregninger.
Endnu et projekt banker på, for med nedpakningen af tanker om maskinstrik, mente Emilie selv at så ville det være bedre om ikke bare jeg piller det op, hun er igang med på samme maskine, så jeg kan omsætte hendes ideer i hånden…