For lang tid siden forelskede Emilie sig i det sort/hvide garn, der giver de herligste zebrastriber. Samtidig tegnede og fortalte hun en tunikaagtig bluseting med hætte, hulmønster og takker. Meningen var, hun selv skulle strikke på maskine, men nu er maskinen pakket væk og jeg har overtaget.
Det går langsomt frem og der er mange masker, når jeg ikke gider sidesømme og i stedet tager både for og bag på een gang.
Takkerne kommer senere, sammen med indkøb af knapper og beslutning om hulmønster eller hættefacon.
Foreløbig er de første ti centimeter rundet – der er masser af tid!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar