At være tilbage

Det er hårdt at komme tilbage på arbejde. Det er også skønt at være tilbage.

Det er skønt at se sine kolleger, og tale om alt det, der er sket siden vi sidst så hinanden. Det er også skønt at gense ungerne, men den oplevelse må jeg nok vente lidt med.

Ikke mange store unger kommer i Caféen, når det er ferie og de selv kan bestemme. De få der dukker op, får det lige som de vil have det. Det giver plads til tilbundsgørende rengøring.

Det er skønt at gense vores altid blomstrende orcide, der indespæret og med lukkede gardiner har valgt at vælte hen over hylder med store smukke blomster, som en anden hyldest til gensynet.

Jeg lagde ud med mit domaine, hobbybordet og de tilhørende hylder og reoler. Nogen har malet, siden jeg var der sidst, men ingen har ryddet op. Nu skinner bordet og da jeg forlod det stod æske på æske med perler, pynt og smykketilbehør og venter på at blive sorteret og lagt i orden, inden en ny omgang medlemmer sønderriver det hele i ren ekstase over de mange muligheder.

I morgen fortsætter jeg, og i morgen vil jeg igen lade mig overraske over hvor sorte fingre sådan noget kan give.

Mens jeg fortsætter ugen igennem og sikkert om et par dage når køkkenet, der helt sikkert også vil have godt af tømte hylder og genindsættelser, vil jeg glæde mig til mandag og den glade lyd af 50 unger, der kommer tilbage fra sommerferie og fortæller i munden på hinanden.

Endnu et år kan begynde.