Rundtosset

Mens morgenen stille bliver til dag og varmen presser på, tager jeg en svingom med uld, garnvinde og krydsnøgleapperat. Kurven fyldes med færdige nøgler og tasken, der i løbet af de sidste dage er blevet til den tredie har nu masser af muligheder for flere følgesvende.

Stille rundtosset siger jeg farvel til Emilie, der haster ud af døren mod møde med mormor, den nye bedsteveninde og Zoologisk Have.

Næsten halvvejs ringer hun, cyklen er gået i udu og vil ingenting. Jeg låner Ungersvendens cykel – min egen er uden ventil – og cylker hende til undsætning. Undervejs opdager jeg til min rædsel at Ungersvendens cykel snarere er en dødsfælde, den kan hverken bremse eller dreje ordentligt rundt.

Jeg hopper af og trækker alle de steder, vejen skråner det mindste nedad, når Tøsebarnet og cykel, hvis baghjul har sat sig skævt med en kæde der sidder i klemme mellem tandhjul og skærm.

Hjulet bliver rettet op, mine fingre bliver  sorte, Tøsebarnet fortsætter mod Vanløse og jeg trækker hjemad, kun for at opdage klokken er alt for meget, og min ankomst til arbejdspladsen bliver forsinket.

Heldigvis er der plads, både til at jeg tager den tid det tager, får vasket alt det sorte af fingrene og giver Ungersvenden besked på ikke at bruge cyklen, før den er set ordentligt efter i sømmene.

Solen har for alvor taget magt. Rundtosset vill jeg snurre ud i køkkenet efter madpakke, mens svenden kan mærkes ned af nakken og den stille morgen blev en brat opvågnen.