Hyggetur

Det var slet ikke planlagt, jeg skulle bare forbi optikeren og snakke lidt om hvorvidt de linser jeg har prøvet den sidste uges tid fungerer eller skal byttes til andet.

Men pludselig var det en hyggelig bytur med kultur og tid til snak om alt det der falder et Tøsebarn ind, når man går op og ned ad Vesterbrogade.

Vi var tidligt på den, direkte fra arbejde, hvor Tøsebarnet havde haft debut som klubbarn i “min” klub. Tidligere gik hun i klubben, ved den lokale skole, men i forbindelse med skoleskift (og en mindre heldig venindekonstellation) valgte vi, at hun også flytter fritiden og holder det hele samme sted.

Hun har været med mig på arbejde før, men så har hun været med mig, inde hos mig og de store. I dag måtte hun blive i sin egen afdeling, for selvom vi ligger dør om dør, og personalet går ud og ind hos hinanden, er reglen at de store skal have det for sig selv, uden mindre børn rendende – helst heller ikke forældre til de mindre børn, hvilket hurtigt kan blive en helt anden historie. Så jeg korter ned og kommer pludselig i tanke om, at med et nyt skoleår venter endnu engang afrettelsen af nye klubforældre, der ikke helt forstår de  skal udenfor, for at komme til klubben .. Vi bor nemlig i det tidligere gangareal og vil ikke være gennemgang, bare fordi det er nemmest!

Vi var afsted i alt for god tid. Det var helt okey, for så blev der tid til is af den gode slags, lige der midt på Vesterbro Torv, før turen gik til optikeren og en god snak om linsetyper. Nu prøver jeg lige nogle andre, før det endelige valg skal tages.

Derinde midt på Vesterbro, gik det op for mig, at skoene jeg stoppede fødderne i, i morges, slet ikke egner sig til fødder. Vabler derimod, det er de forrygende til. Af røg de, og jeg vandrede videre på mine hårdhudede såler.

Da vi alligevel var i byen, og alligevel kom forbi den bedste indisk/pakistanske restaurant jeg har mødt, synes jeg Emilie skulle præsenteres for det store udland og lovede hende mad.

På vejen var vi et smut indenom bymuseet, og kigge på København fra et middelalderperspektiv.

Sammen med den nyere opsatte interaktive skærm, der anskueliggør Københavns udbygning fra ca 1200 til 2000, fik Tøsebarnet en oplevelse af udviklingen, der tydeligt gjorde indtryk. Slottet med Blåtårn var hun ikke særlig imponeret af, til gengæld var hun temmelig optaget af voldgraven hele vejen rundt om byen, der nok i virkeligheden var det, der var sværest at forholde sig til.

Selv er jeg åbenbart blevet voksen og kynisk og bed mest mærke i hvor lille modellen er – den var meget større, da jeg var lille - og så at Frue Kirke ser ud til at have mistet tårnet og generelt er ved at styrte sammen :(

Videre endte vi på restauranten, der også giver sig af med almindelig grillmad – med som den onde mor jeg er, tvang jeg Tøsebarnet til at vælge fra den mere eksotiske del af menukortet, med et ønske om at vende tilbage til følge.

De store protioner var mere end vi kunne klare, så resten fik vi med hjem, og nu er også den anden halvdel af familien mætte.

Tilbage i det Rødovrelige hjemlige univers, meldte tanken sig om ikke skoene skulle frem igen, for her findes glasskår i helt andre mængder end midt på stenbroen -  det er næsten lidt uhyggeligt! Jeg beholdt dog de bare labber, kiggede mig for og tog turen over græsset forbi giganterne, der nåede uanede højder ovenpå miniputbyen.

En smule fladhed fornemmes og et fodbad trænges.