tirsdag den 4. august 2009

Over plankeværket


Jeg kravlede ud af vinduet. I første omgang for at tage et billede, dernæst for at bevise det kan lade sig gøre.

Det var ikke så ligetil, først rydde vindueskarmen, dernæst åbne vinduet, der er af den slags med flere muligheder – lukket, åbnet eller på klem i en hel anden retning – vi har aldrig haft det åbnet, altandøren er lige ved siden af, så det er altid den, der bliver åbnet, også når der bare skal luftes ud. Hvor kommer så alt det kryb fra, der åbenbarrede sig, da jeg åbnede?

Da først det var åbnet, måtte jeg via en stol over bordet og videre fra gesimsen ned på en taburet, der ret så heldigt stod lige under vinduet på den anden side.

Jeg fik taget et billede og kavlede samme vej ind, fandt et viskestykke at lægge på bordet til fremtidige kravlen ud og ind. Der er nemlig vådt derude.

dahlia

Nu sidder der sikkert nogen og tænker, hvorfor kravle gennem vinduet, når døren er lige ved siden af. Og nej det har ikke noget med forhindringsbaner eller udspekulerede gymnastiske øveser at gøre.

Dørens øverste hængsel er knækket. For snart halvanden uge siden, blev det problem viderebragt til ejendommens varmester, og engang i sidste uge kom snedkeren forbi, kiggede og gik igen. Det hængsel der mangler er bestilt hjem, men tydeligvis ikke ankommet endnu. Vi har hidtil åbnet og lukket, for vi kunne lukke, det krævede bare lidt hiven i døren og efterhånden flere og flere kræfter.

Nu tør jeg ikke mere. I lukket tilstand gaber døren 1½ cm øverst oppe – godt det er sommer, eller i hvert fald ikke vinter og voldsomt koldt.

Jeg ville gerne vise jer sprækken i døren, men det var simpelthen for grimt, og så var jeg nødt til at kravle ud af vinduet, for blomsterne står på den anden side. Nu har jeg så bevist det kan lade sig gøre, og den røghungrende Kæreste, der ikke ryger indenfor kan slippe for at tage trapperne ned gennem en kedelig opgang.

Det er faktisk meget sjovt, sådan at kravle ud af vinduet, det føles lidt som at være barn igen og lege jorden er giftig rundt på værelset – sengen – skrivebordet – skabet  - de stod lige, så vi kunne hoppe fra det ene til det andet.

Det er så ikke sjovere, end jeg håber de hængsler snart kommer hjem!

6 kommentarer:

  1. Hvad man dog ikke gør for at få et godt bilelde af en smuk blomst. :-)

    Jeg håber, du meget snart kan bruge døren igen, for selv om det helt sikkert både er og ser sjovt ud at kravle igennem vinduet, så holder du det nok ikke ud i særligt lang tid.

    SvarSlet
  2. Hø hø- kunne lige se det for mig :-)

    SvarSlet
  3. Synes jo næsten du blev nødt til at vise billede af den sprække, der var årsag til det hele. Bare børnene ikke finder på samme pippi-ting som moderen, hi hi.

    SvarSlet
  4. Tine jeg håber også snart døren er i orden igen :)

    Losarinas Mor, hvor er jeg glad for du kan grine ad det, jeg småfnisede også selv :)

    Lotus, billedet af en dør der i lukket tilstand gaber i hængselsiden, må du tænke dig til. Det er temmelig kedeligt :)
    Børnene bliver sammen med resten af familien, nødt til at bruge vinduet som udgang til altanen, så længe døren ikke virker :)
    Og hvis de selv senere skulle finde på lignende tiltag, viser det bare de stadig har fantasien i behold - herhjemme må de gerne :)

    SvarSlet
  5. Hahaha - det må være et syn for guder! Og så sidder jeg jo altså også lige og bli´r en lille smule misundelig, for jeg kan sagtens huske den dér lidt forbudte fornemmelse man havde som barn, når man kravlede ind og ud af vinduerne og selv syntes at man var helt rebelsk :-)

    SvarSlet
  6. Kirsten, ud over taburetten, der står på altanen og er lidt vakkelvorn - jeg var bange for den skulle brase sammen under mig - føltes det helt klart både forbudt og rebelsk :)

    SvarSlet