Momo og Tidstyvene eller dagen, der forsvandt

Jeg er sikker på de har været på besøg i dag, de grå mænd, der lægger et slør af grå røg og stjæler tiden.

Det startede ellers fint, jeg vågnede tidligt, badede og tænkte på alle de planer jeg havde i dag. Ikke store forkromede planer, snarere kedelige huslige planer som at skifte sengetøjet, vaske, rydde lidt op og få styr på dette og hint.

Jeg læste lidt og faldt nærmest helt sammen, uden at være i stand til at fortage mig noget som helst fornuftig. Lige da jeg endelig besluttede at en time mere på langs måske ville være fornuftigt, fik jeg kigget på uret, der meget bestemt gjorde opmærksom på at hvis jeg skulle hente elastik til de i skammekrogen sendte gamacher, så var det noget med at komme ud af døren i en fart.

Hvor blev tiden af  - få øjeblikke før, havde jeg haft hele dagen for mig, jeg var frisk og fuldt af tiltro til, at alle enderne skulle hæftes. De der grå mænd… Jeg har godtnok ikke fundet udregninger skrevet med grå stift på mit spejl, men det glemmer man vist…

Jeg samlede mig sammen, gik ud i Verden, fik min elastik og vendte hjem, kun for at opdage, jeg stadig ikke var rigtig sammenhængende. Jeg forsøgte virkelig – det gjorde jeg, og faldt i søvn!

Jeg vågnede tidsnok til at indse at butikslukketider skal jages i dag. Vi samlede os sammen – både Anders og jeg. Købte ind til mad, Anders senere omsatte til lækker, sanselig og visnok også et sundt måltid. Undervejs underholdt han om ugens produktion – jeg forstod ingenting, hjernen var på standby, i en grad så Anders endte med at mene, mit normale intelligensniveau ville have forstået første gang!

Klokken endte med blive seks, før jeg indså at skulle dagen på nogen måde ikke ende med at gå over i historien som dagen, der slet ikke fandtes, måtte jeg gøre noget. Noget blev en kande the, en tallerkenfuld småkager, af de lækre italienske og gamacherne, der blev hentet frem fra værkstedet, hvor de var blevet henvist til at snitte træfigurer.

Efter en del klippen og 8 cm mindre omfang, har jeg nu nye gamacher. Jeg svingede mig endda op til at finde broderegarnet og hækle blomster til det ene par, der nu er pyntet med garn og perler.

Om de andre får pynt, vil tiden vise. Lige nu er jeg tilbage ved de grå mænd, parat til at gå i seng, eller i hvert faldt lave så lidt som muligt – mon ikke der skulle være noget at kigge på i fjernsynet. Sofaen kalder, kan jeg høre – jo jeg tror det er løsningen og håber friskheden vender tilbage i morgen.

Sov godt derude :)