Hjejlen

 

Hjejleselskabet blev grundlagt 1861. Den driftige forretningsmand Michael Drewsen, stod i spidsen og satsede stort. En håndfuld mænd havde sat sig for at samle penge ind til projektet. De fik ikke samlet nær nok, men det slog ikke Hr Drewsen ud. Han stod på god fod med Kongen og lånte penge fra Staten til at få bygget en båd, ingen nogensinde havde forestillet sig skulle sejle i Søhøjlandet omkring Silkeborg. 

Det var en længere historie at få dampskibet frem til byen. Kanalerne den skulle besejle måtte visse steder graves ud undervejs og da den endelig nåede frem, viste den sig ikke helt så rentabel som forventet. Turisterne, der skulle sørge for indtægterne udeblev - her spørger jeg mig selv, om turisterne vidste der var noget at komme efter? - og byens befolkning kunne ikke fylde alle pladserne ud. 

Hjejlen er verdens ældste sejlende kulfyrede hjuldamper, og bortset fra det klimamæssige aftryk, er den et stykke historie, der er spændende at se på tæt hold. Allerede fra start sejlede Hjejlen til Himmelbjerget, som nogen år forinden havde lagt ryg til en grundlovsfest - i øvrigt også med Michael Drewsen som forgangsmand - som blev en tilbagevendende begivenhed. 

Hjejleselskabet blev med tiden en succes. Måske både fordi Hr Drewsen aldrig gav op, fordi turen er afsindig smuk, fordi så celebre personer som H.C. Andersen og Kong Frederik d. VII og Grevinde Danner sejlede med flere gange. Mon ikke også Grundlovsfesterne på Himmelbjerget har været med til at styrke sejladsen.

Vi var i Silkeborg de dage af sommeren, hvor det regnede mest. Vi havde tjekket vejrudsigter, kalkuleret og bestilt billetter, så vi kunne komme med hjuldamperen både ud og hjem. Heldigvis havde vi set rigtigt, og var af sted den dag, hvor vejret viste sig fra sin allersmukkeste side. 

Vi startede ved Hjejleselskabets fine bygning ved havnen i Silkeborg, var blandt de første der kom ombord - her bliver man råbt op i den rækkefølge man har købt billetter - og kunne derfor næsten frit vælge hvor vi ville sidde. 

På turen ud sad vi over det ene hjul, med god udsigt, kølig vind og masser af sol. Der var ikke så god plads til benene, men vi havde en god tur. På tilbageturen valgte vi bagperronen med læ og overdække, men mindst en lige så smuk tur. 

Med tanke på den grønne omstilling, er Hjejlen ikke det bedste budskab. Der er udsyn til maskinrummet, hvor maskinmesteren og hans medhjælp skovler kul ind hele turen. Også den meget sorte damp, der vælter ud af skorstenen vidner om et aftryk på miljøet. 

Vi kører normalt med tog, bus eller cykel og flyver meget sjældent. Altså mente vi godt at vi kunne retfærdiggøre en tur frem og tilbage i de historiske omgivelser.

Vi havde omkring fire timer på Himmelbjerget, inden Hjejlen vendte tilbage og samlede os op og sejlede tilbage mod byen. 

Det var en skøn dag.

Jeg har fundet oplysningerne om Hjejlen og Hjejleselskabet på Selskabets egen side, Wikipedia, Visit Aarhus, Google og de foldere jeg kunne finde på stedet.