Solen skinnede så dejligt i formiddags, mens jeg sad inde og kæmpede med månedens nyhedsbrev, inden afgang til arbejde.
Midt i det hele ville computeren, eller måske programmet ikke længere, og der stod jeg, et langt skridt i den forkerte retning.
Jeg troede til det sidste, det kunne reddes. Men nej nogengange vil det ikke, og i dag var en del af nogengange. Tiden gik, og jeg nåede ikke forbi posthuset med min påskegave, det bliver så på torsdag i stedet.
Til gengæld nåede jeg lige at stoppe op der midt i sol, varme og fuglekvidder inden jeg svang mig på cyklen på vej mod arbejdet.
Selvom det er et fuldautomatisk kamera, kan jeg godt mærke jeg lige skal blive venner med det først. Det ville gerne tæt på et blad på fliserne, men ikke om det ville samarbejde med den lille fætter, der sad i hækken.
Jeg fik den alligevel, men ikke helt som jeg gerne ville!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar