fredag den 27. marts 2009

Oslo Fjord


Sille og jeg havde aftalt at mødes på seminariet, når hendes sidste timer var ovre, men allerede mens jeg stod i bussen på vej mod Frederiksberg, ringede hun at nu var det slut.

Mens jeg skiftede bus, nåede Sille at købe et par bagels til vores aftensmad og da jeg og bussen kørte forbi Frederiksberg Centret, stod hun klar og hoppede på.oslofjord1

Langt tidligere end forventet ankom vi til Nordhavn og færgen mod Oslo. Vel inkvarteret i en lille lyserød kahyt dybt inde i skibet, satte vi os med mad, cola og strikketøj og fik styr på vores del af verdenssituationen.

Langt senere begav vi os mod butikker og udskænkningssteder og måtte sande at DFDS sandelig har tænkt sig at tjene på overfarten. Ingen steder at sidde uden også at købe noget.

En kop the i en cafe, hvor vi heldigvis fik lov at sidde længe mens snakken gik og pindene arbejdede derudad, før vi fandt tilbage til køjerne og en god nats søvn.oslofjord2

Efter morgenbadet arbejdede vi os op på dækket og udsigten mod Oslo Fjord. Der var smukt, solen skinnede og i læ, var der rigtig varmt.

En dejlig dag kunne begynde.

oslofjord3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar