lørdag den 28. marts 2009

Jeg rider ikke altid den dag jeg sadler


Jeg har boet i mit hjem i lidt over 6 år, efterhånden er der kommet gardiner op på børnenes værelser, men der mangler stadig.

I stuen for eksempel, der vender mod vest og gennem de store vinduer har en fantastisk udsigt mod solnedgangen, har planterne i vindueskarmen også en tendens til at blive svitset lidt. I sommerhalvåret spiser vi tit iført solbriller, for solen er ikke til at komme udenom. For lang tid siden fik jeg endelig sat en wire op, netop med henblik på solafskærmning. Jeg har også haft stoffet liggende temmelig længe.

I går satte jeg mig, for at hækle endnu en firkant, og fik attter engang solen lige i hovedet – hvad der skete ved jeg ikke rigtigt, måske en art kortslutning i hjernen, i hvert fald havde jeg en halv time senere gardiner for vinduerne.

Det er faktisk rigtig hyggeligt og forhåbentlig overlever det ene citrontræ, der er begyndt at vise tegn på forbrænding.

gardiner

2 kommentarer:

  1. Ja til tider er det tanken om arbejdet der tager længst tid :-)

    SvarSlet
  2. Ja det er utroligt, hvor lang tid :)

    SvarSlet