Ugen kort:
- Jeg var omkring lægen. Der er tydeligvis en hel del virus i omløb. Virus, der betyder man må være hæs i to uger og hoste i seks. Er jeg stadig hæs tirsdag aften, venter en tur til lægen igen onsdag morgen.
- Jeg ved ikke hvad de skal kunne gøre.
- Vi startede projekt lav børster i Håndværk og Design. Jeg lærte så meget af det første forløb sidste år. Det bliver meget bedre denne gang - og sikkert endnu bedre næste.
- Det viste sig søjleboremaskinen nægter at bore. Fagligheden er rekvireret. Det bliver svært uden maskinen, så vi håber på det bedste.
- Vi bagte kanelsnegle over bål.
- En aften sammen med pædagogerne fra resten af skoleområdet i kommunen gav nye og spændende input om arbejdsglæde og -miljø.
- Aftenen betød at Oscar måtte blive hjemme. Det var nok meget godt, med al den hoste.
- Skolebestyrelsesmødet blev aflyst. Der var ikke tilmeldinger nok, og et suppleringsvalg er på vej.
- Vi er gået i gang med årets julegaveproduktion. Vi satser på at bruge så meget som muligt af det vi allerede her, og dermed endte årets store bestilling til Hobby mest at bestå af maling, tuscher og lærreder.
- Vi fik en god sank om samarbejde, når der skal inkluderes og flere skal høres.
- Inden vi ser os om er det tid til nye klubbørn, og dermed er det blevet tid til at invitere de kommende tredjeklasseselever på besøg i Klubben. Vi starter med 2.A.
- Efter lang tid uden, holdt vi triomøde og fik en rigtig god snak om nogen af de ting der fylder for vores kolleger i hverdagen.
- Weekenden er brugt hjemme, uden nogen aftaler, ud over at forsøge at hoste mindre. Jeg er ikke sikker på det lykkedes.
Læse:
Jeg er nået til fjerde bog i serien om Harry Potter. De er stadig hyggelige at læse, og jeg er klar til mere. Flammernes pokal har en temmelig lang indledning, med en gammel mand, den ondeste af de onde og verdensmesterskabet i Quiddich.
Harry er på vej tilbage mod Hogwarts og endnu et år med trolddom og magi. Hvad han ikke ved er, at skolen skal være vært ved Turneringen i Magisk Trekamp, hvor Harry som fjerdeårselev slet ikke kan være med, men ved Ormehales mellemkomst ender med at deltage og om ikke andet blive en hel del mere hærdet ud i magi og magiske kampe.
Så langt er jeg ikke nået. Selskabet, der drog ud for at se Krum spille mod Irland, er netop vendt tilbage og en bekymret Molly Weasley tager netop imod flokken efter at have læst om Mørkets tegn i Profettidende.
Jeg tror ikke det er helt forkert at netop den fjerde bog er en af dem, Daniel har læst allerflest gange. Jeg husker den som en af de gode i serien. Den er i hvert fald brugt, læst og godt slidt. Jeg har fået lov at forsøge at reparere lidt på den.
Jeg håber at kunne gøre det pænt - og at den ender med at hænge lidt bedre sammen.
Strikke:
Jeg strikker hvert år en nissehue til Oscar. Meningen er, at det skal være en ny opskrift hvert år. Det har ikke været lige nemt at finde en ny version, for selvom der er mange nissehuer derude, ligner mange af dem hinanden til forveksling.
Da jeg tidligere på året købte en flok opskrifter på gnomer, fandt jeg også opskiften til årets hue. Anne of Green Cables Stocking Cap er perfekt. I år bliver den grøn, jeg havde ellers tænkt at spørge barnet hvad farve den skulle have.
Det må blive næste år, hvor han måske også skal have lidt medbestemmelse i hvordan den skal se ud. I år bruger jeg resterne fra den trøje jeg netop har færdiggjort til ham til julegave. Den kan han ikke så godt få at se, så huen bliver også en overraskelse.
Foreløbig strikker jeg lige op, men der er vistnok snart en smule indtagninger mod en spids - og masser af snoninger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar