En måned efter jeg havde købt den der uldne julekalender, var jeg åbenbart på Etsy igen. Sikkert for at kigge på håndtene. Jeg har forsøgt at fortælle Anders at jeg ønsker mig en mere i julegave...
Så dukkede endnu en julekalender op.
Igen spindefibre. Denne gang i form af rolags. Og med frit farvevalg.
Det er svært at stå for.
Rolags er en måde at behandle uldfibrene før spinding, jeg aldrig har prøvet at spinde før. Nu er det jo et eller andet sted begrænset hvor meget erfaring jeg har, men indtil nu har jeg mest spundet af fibre i der er kæmmet i samme retning.
De to håndtenprojekter jeg har haft gang i - det ene er stadig i gang - har begge været af batts. et slags stadig inden rolags.
Ulden til det første håndtenprojekt var kartet, så det lå pænt og lige, så det virkede langt hen ad vejen som det jeg har spundet på rokken. Det uld jeg arbejder med nu, er mere rodet. Det giver mere luft og lethed i det førdige garn.
Rolags er uld, der er kartet og rullet, så uldfibrene ligger på den anden led, og bliver trukket ud og spundet i et virvar - igen mere luft og lethed til det førdige garn.
Det er utroligt så nemt det er att købe en julekalender, flere måneder inden jul, og når der går en måned imellem to køb, er økonomien helt ny og ubrugt. Jeg forstår pludselig de strikkere, der har tre og fire kalendre..
Jeg købte selvfølgelig den med rolags, og valgte grøn.
Igen tænker jeg at alt skal pakkes op, inden der skal skal spindes.
Paskkerne er meget mindre end de første fibre, så de kunne heldigvis være i den samme kurv.
Og der fulgte en ekstra med, så I kan se hvordan sådan nogle ser ud. Der er noget vildt delikat over sådan en uldrulle, og jeg nænner næsten ikke at begynde at arbejde med den.
Og det blev meget værre, for Emilie insisterer stadig på at vi bytter adventspakker hvert år. Nu er det hele stillet op, og det fylder godt i år.
Jeg vil bare sige, at stort behøver ikke nødvendigvis betyde dyrt!
Jeg ved ikke hvor alle de gaver kom fra.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar