Jeg har lånt alle Daniels Harry Potter bøger. De er læst og læst igen. Det er tydeligt.
Det blev ekstra tydeligt, da den fjerde bog dukkede op ad posen, de blev pakket forsigtigt ned i, da jeg lånte dem. Den fjerde bog er tydeligvis temmelig brugt.
Jeg sendte en kort besked - måtte jeg forsøge en forsigtig reparation? Det måtte jeg godt.
Jeg kunne have pakket den ind i tape, jeg kunne have fundet et klæbende bogbind, og på den måde få det hele til at samle sig.
Jeg tænkte det ville blive grimt, og fandt i stedet limbøtten og en blød pensel.
Ryggen på bogen er som udgangspunkt af den slags, der ikke sidder fast mod indersiden af bogen, og gaber, når bogen åbnes. Jeg limede den fast til indersiden af bogen, efter at have limet indersiden, der hvor den var gået op.
Flere steder var ryg og forstykke gået fra hinanden med flapper til følge. Flapperne kunne forholdsvist let limes tilbage på plads.
Bagsiden af bogen havde ikke de samme flapper og i første omgang fokuserede jeg på ryg og forside.
For at holde alt på plads, fandt jeg de store sten, vi har haft liggende længe. De er mest til pynt, men de virker begge ret godt, når der er brug for ekstra vægt, får ind imellem muligheden for at være andet end pynt.
Den ene ligner Voldemort. Det er først nu jeg kommer i tanke om at det er lidt sjovt - bogens titel taget i betragtning. I får et billede af den en anden dag.
Umiddelbart ser det ud som om det virker. Jeg prøver det af, læser i bogen og ser hvordan reparationen virker, inden jeg vender tilbage med en opfølgning. (Og et billede af den onde selv).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar