Søndag plejer at være dagen hvor jeg gør ugen op. Ser tilbage og kigger på igangværende projekter.
Med en weekend, der har været intensiv og fyldt i alle døgnets lyse timer, har billeder til den type indlæg været været umuligt at finde plads til. Altså må indlægget vente til i morgen.
I stedet kan jeg fortælle om dagen i dag.
Dag to på drejekurset, var om muligt endnu mere spændende end dag et. Også sværere. Vi startede med en skål. Der er ingen tvivl om, at skåle helt klart er det jeg finder mest spændende og tiltrækkende ved trædrejning.
I dag prøvede vi kræfter med skålen.
Det er ikke så let som det ser ud. Overhovedet ikke så let som det ser ud.
Men også spændende og lærerigt og noget jeg har lyst til at arbejde videre med.
Helst inden alt for længe. Så jeg ikke glemmer det, jeg lige har lært.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar