lørdag den 16. juli 2022

På toppen af byen

 

Gennem de sidste år er haver på toppen af byen blevet mere og mere almindeligt. Mellem alt det grønne er også legepladser, idrætsanlæg og sanseoplevelser.

 


 

I Nordhavn er taget på et parkeringshus omdannet til en legeplads med kondimuligheder. Vi gik op ad de 135 trin. Jeg erkender blankt at min form betød at jeg stoppede et par gange undervejs - om ikke andet så for at nyde udsigten.  Jeg må dog indrømme at jeg var pænt imponerede af de unge piger, der løb hele vejen til toppen. 

Øverst oppe med udsigt ud over vandet, ligger den fineste røde legeplads med gynger, klatrestativ, boldbane, trampoliner og plads til både dans og sjov. 

 






 

Børnene defilerede ud over taget, hoppede i trampolinerne, kravlede endnu længere op i klatrestativet og gyngede på gyngerne, eller løb rundt og fandt på lege i hjørnerne mellem buske og legepladsens muligheder.

Lüders Konditag er absolut et besøg værd, og vores lille flok børn fik det meste af halvanden time til at gå, inden de havde fået nok, vi gik ned ad de mange trapper igen, fandt is og mere leg på en sten, før vi hoppede på toget hjem igen.

 

 




1 kommentar: