Dengang min mor inviterede på sommerferie til Island var det med en vanvittig følelse jeg sagde ja og siden har glædet mig. Som tiden gik blev det mere og mere uvirkeligt at vi reelt skulle af sted. Da Emilie ragede corona til sig, gik det op for mig at jeg forstod det så lidt, at jeg nærmest ikke ville blive ked af ikke at komme af sted.
Nu er jeg her. Det er stadig uvirkeligt, men også allerede en fantastisk oplevelse.
Vi startede i går, mødtes hos min mor, overnattede og stod op klokken alt for tidligt. Da klokken slog fire, blev vi hentet af en taxa, der kørte os til lufthavnen og nye eventyr. Vi fløj med Icelandair, kom fint igennem det ene og det andet tjek, inden vi kunne sætte os til rette, flyve over skyerne til øen ude midt i Nordatlanten.
Vi blev mødt med sol over en skyplettet himmel, varme og smukke bjergformationer, i det fjerne. Island er to timer bagefter os, og dermed er en lang dag blevet forlænget med to timer.
Vi var sultne, da vi ankom. overlod vores bagage i hotellets varetægt, før vi begav os ud i byen, fandt mad og et supermarked med mulighed for indkøb af mad og drikke til morgendagen, før vi gik langs havnefronten tilbage til hotellet igen.
Nede ved vandet stod et hav af varder, jeg kender ikke historien bag, men synet var skønt.
Tilbage på hotellet var værelserne klar. Mens min mor og Annelise har fundet kontakten til lyset, har min søster og jeg fundet Tour de France og er egentlig klar til at knalde brikker.
Måske en lur inden en aftentur kunne være en god ide.
Måske vi bare sover til i morgen.
Hvor herligt at I kom afsted! Håber, I får den bedste tur.
SvarSletChristunte, det er jeg sikker på vi gør :)
Slet