lørdag den 2. juli 2022

Blå maling på tallerkener

 

Jeg bliver altid imponeret over hvor flot et færdigt projekt bliver, efter en gang glasur og en tur i ovnen. Det gælder både når børn laver ler i SFO og når vi tager ind til Royal Copenhagen og maler musel på klargjorte tallerkener. 

 

 

Det tog næsten fire uger inden vi kunne hente dem. Fire uger, hvor tallerkenerne skulle brændes med overglasur. Det tager ikke fire uger, men mon ikke de har stået i kø?

Og ganske som altid betyder glasur og en tur i ovnen vildt meget. Den færdige tallerken bliver pludselig færdig og professionel at se på. Jeg tror det er den samme fornemmelse der gør, at børn nogen gange ikke vil kendes ved deres egne færdige projekter - som i: Det kan ikke passe jeg har lavet det der...

 

 Emilies tallerken

 

 Min tallerken

 

De to tidligere gange  vi malede musel hos Royal Copenhagen var det store blomster. Denne gang var de små. Jeg kunne godt lide udfordringen i de mindre blomster, og er helt sikkert klar til at gøre det igen. Gerne til næste år. Jeg er med på en årlig tilbagevendende begivenhed. 

Siden sidst er tallerkenerne blevet udstyret med stempel i bunden, der tydeliggør at vi har været på maleskole og selv har malet det færdige produkt. Det er lidt hyggeligt, synes jeg.

 

 

Vi har faktisk ikke taget dem i brug. De tidligere er brugt mange gange. Måske har vi brug for at ae dem lidt mere, før der skal mad på. Jeg tænker det sker. Snart.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar