Hjembragt fra Island

 

Jeg tog til Island med en plan om at komme hjem med garn. Jeg kunne sagtens have købt islandsk garn i Danmark, men det er hyggeligt at tage garnet med hjem, og på den måde er det helt klart også en sovenier. 

 

 

Emilie havde et ønske om at jeg kom hjem med øreringe af lava. Sille købte for mange år siden et par øreringe til hende af lava fra Etna. Dem har hun været rigtig glad for, men hun har mistet den ene og med muligheden for et par nye, blev det et stort ønske.   

Endelig er Oscar meget optaget af vulkaner for øjeblikket. Jeg undersøgte, og man må gerne, så jeg lovede ham at tage lava med hjem til ham. Ja, sagde han. Det skal være rød lava! 

Jeg endte med en lille smule mere.

 

 

 

Det var ikke planlagt dengang det startede, men med tiden er det blevet sådan at Anders skal have en T-shirt, når vi er ude at rejse. Sidste sommer blev det udviddet en smule, da jeg stod på Vikingeskibsmuseet i Roskilde og de havde den fedeste T-shirt, som jeg var sikker på han ville blive glad for. Derfor var det også oplagt, da vi gik forbi den ene butik med T-shirts efter den anden på gågaden i Reykavik. 

Jeg valgte en med et vikingemotiv. Der var en eller to mere, der også kunne have været en god ide. Han blev meget glad for den her, og så er alt jo godt. 

Motivet i midten er et magisk motiv for vikinger. Manden i butikken vidste ikke hvad runerne betød. Tilbage på hotellet, slog vi op og konstaterede at det er hele runealfabetet - eller hele det ene runealfabet. Jeg vidste egentlig godt der er flere - Anders vidste det uden at behøve slå det op, sådan som det ofte er med ham.

 

 

Vi boede lige over for Reykavik Roasters, og tanken om kaffe pressede sig mere og mere på. Da jeg endelig fik købt en pose kaffe, læse jeg kort efter at lige præcis de her, er et af de bedste bud på kaffe i Reykavik. Igen faldt gaven i god jord. Han har ikke smagt det endnu, for der er andet kaffe i kværnen, men lige så snart det er drukket, er der næppe længe til der ikke er flere bønner i den lille pose. 

 

 

 

Jeg fandt et par klumper lava tidligt på turen, nu er jeg spændt på hvad Oscar siger. Er han ikke tilfreds, beholder jeg dem bare selv. Øreringene fandt vi sådan set allerede på førstedagen, da Ann-Dorthe og jeg gik en tur gennem en delvis søndagslukket by. Jeg kiggede rundt om på resten af turen og endte med at vende tilbage til den lille butik, hvor der sad et par søde damer i bagbutikken og lavede unikasmykker, så ikke to par blev helt ens. 

Priserne ser vanvittige ud, og jeg nåede aldrig at kunne overskue omregningen fra islandske kroner til danske. I virkeligheden kostede et par i omegnen af 160,- danske kroner, og så er det jo noget helt andet  

Jeg købte også et par til mig selv. I kan jo selv gætte hvilket par, der er til mig. 

I øvrigt havde vi hjemmefra hørt at der meget dyrt på Island. Det synes vi faktisk ikke. Det koster selvfølgelig at importere til en ø, og vi kunne godt finde ting, der koster mere end hjemme, men generelt synes vi egentlig ikke det var dyrere end i Danmark at leve på Island. Til gengæld er vi meget enige om at den lave islandske krone nemt kommer til at snyde.

Endelig var der garnet. På tredjedagen endte vi på et sted nær højlandet, vi tjekkede ind på hotellet, havde en halv time inden middag og nærmest løb op til den nærliggende Netto, for at proviantere til busturen dagen efter. 

Den Netto havde garn. Masser af garn. Temmelig meget LettLopi, som var det jeg havde udset. Jeg har nemlig aldrig strikket af LettLopi. Jeg havde ikke tid til at stille mig op og kigge på det, i stedet tænkte jeg: Netto har garn, jeg finder en Netto når vi kommer tilbage til Reykavik. jeg kan så fortælle at Netto i Reykavik ikke har garn. Vi prøvede flere steder. 

Efter opslag og mere dybdeborende læsning, viste det sig at Hagkaup - en slags Føtex - i storcentret Kringlan lå inde med LettLopi - og en hel masse andet garn. Endda 31, kr billigere pr nøgle, end jeg så det alle andre steder. (31, Iskr er cirka 1,5 DKr, så det var ikke det store). Vi havde været i The Handknitting Association of Iceland på Skólavörðustígur nummer 19, men den lille butik fyldt med mennesker fik mig til at vende om. Jeg synes ikke jeg kunne finde plads og tid til at beslutte farver og mængde. Det kunne jeg i Hagkaup.

 

 

Senere vendte jeg tilbage til The Handknitting Association og købte en enkelt farve grøn mere. Faktisk købte jeg mere eller mindre alt det grønne jeg kunne finde og supplerede med en enkelt stråfarvet. Da jeg stod der, synes jeg det var svært at vurdere hvor meget jeg skulle bruge af hver farve til noget med farver, så måske er jeg snarere vendt hjem med garn til to trøjer end til en enkelt som oprindeligt var planen. 

Jeg ved ikke præcis hvilken trøje(r) jeg skal strikke. Jeg har ikke travlt, og jeg skal nok finde den rigtige.

 

 

Da jeg var tilbage i garnbutikken, der også sælger masser af færdigstrik, fandt jeg knapper.  Jeg købte syv, og tænker de vil være et godt supplement når trøjen engang bliver færdig. Igen er prisen helt i hegnet. De kostede omregnet ca 25,- kr pr stk. Samme pris som et nøgle LettLopi.

Jeg nåede i øvrigt hjem med præcis et kilo garn - og har ikke engang sprunget mit garnregnskab. Det kan så komme senere...