På vej mod Akureyri stoppede vi ved Grábrókargígar, et område med tre udslukte vulkaner, hvoraf den største er tilgængelig via en trappe eller en sti bygget af træ. Nedefra så den egenligt ikke så stor ud, men der var mange trin og oppefra så bussen noget ubetydelig ud.
Det er en ret fantastisk oplevelse at gå de godt halvanden kilometer op og rundt om krateret, der tydeligt er et krater, men også tydeligt ikke længere en vulkan.
Mens Ann-Dorthe havde et brændende ønske om at komme tæt på en vulkan - gerne Katla, Hekla eller EjafjellaJökull og gerne se flydende lava, var det her reelt den eneske vulkan vi var helt tæt på. Vi så Hekla på afstand fra bussen, vi kørte forbi EjafjellaJökull flere gange, og vi vidste at Katla befandt sig et eller andet sted på toppen af fjeldet, da vi besøgte gletsjerlagunen nedenfor Hvannadalshnúkur.
Vores guide fortalte senere på turen at der ingen vulkaner var i udbrud, mens vi var på Island, for ikke at tale om turistvenlige udbrud. Sådan nogle findes nemlig.
Vi nøjedes med toppen af Grábrókargígar, gik turen rundt, blev overvældet over udsigten og fandt aldrig ud af hvad de ruinagtige mærker nedenfor krateret var - der var flere af dem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar