Island ligger i et hotspot på den Midtatlandiske ryg, der hvor den Nordamerikanske og den Europæiske kontinentalplade møder hinanden eller rettere flytter sig fra hinanden.
Pladerne flytter sig med en fart af to centimeter om året, og har gjort det i mange år. Ved Þingvellir - Tingsletten er den Nordamerikanske del af sprækken meget tydelig og ret fantastisk at se på.
Vi kørte fra den Europæiske plade over ingenmandsland, til den Nordamerikanske ryg, uden rigtig at kunne bedømme hvornår vi kørte fra det ene til det andet. Mon ikke det var derfor vi gjorde holdt, der hvor vi gjorde.
Vi gik et stykke vej langs forkastningen, inden vi kørte videre. Det er smukt, det er råt og det er helt igennem en fantastisk oplevelse.
Ingenmandsland mellem de to plader fylder efterhånden flere kilometer og synker ganske langsomt. Området skifter langsomt karakter, og som sletten er sunket er der opstået sprækker, der fyldes med vand. Ved Tingsletten har vandet karakter af et floddelta, mens det længere henne er blevet til en sø - Thingvellirvatten - Tingslettevandet.
Det var netop ved Thingvellir at islændingene mødtes til tingstævne, ganske som vi kender det fra den tidlige danske historie. De mødtes til et par ugers fest, sammen med de mere alvorlige retsafgørelser og bryllupper.
Det var også netop her, ved Thingvellir at det islandske parlament mødtes, dengang Island efter kolonisering og senere hjemmestyre, blev frit og Republikken Island blev udnævnt i juni 1944.
Det er svært at sige præcis hvor de gamle tingstævner blev afholdt, fordi landskabet ændrer sig hele tiden, men der er bygget en platform, så man stadig helt præcis kan sige hvor parlamentet stod den dag Island for alvor blev frit.
Vi gik fra parkeringsplads to til parkeringsplads et, og måtte stoppe op mange gange, for at tage billeder. Fremme ved bussen, der var kørt i forvejen, var der tid til et toiletbesøg - og helt ærligt, hvem gider ikke gå på toilettet, og bagefter vaske sine hænder, med den her udsigt:
Om Island med tiden ender med at brække midt over, kan jeg ikke umiddelbart finde svar på, for en ting er at Island strækker sig midtpå, men Island vokser også, når vulkaner som Hekla går i udbrud.
Jeg har fundet oplysninger flere steder på nettet og sat det sammen med alt det vores alvidende tourguide fortalte.
Fantastisk rejsebeskrivelse du leverer - tak for at dele😊 hvem rejser I med?
SvarSletTak :)
SletRejsen er købt via North Travel, som så vidt vi forstår har købt sig ind hos en islandsk rejsearrangør - Snæland Travel. Der var i hvert fald andre med i bussen, som havde købt deres rejser hos andre udbydere.
Det ser helt fantastisk ud, og tak for forklaringen! Så meget har min islandske kollega aldrig fortalt....
SvarSletDet var så lidt :)
Slet