fredag den 1. april 2022

KnitStoryNight

 

I onsdags begyndte det pludselig at sne. Store smukke eventyragtige fnug, der faldt i et tempo, der betød at skolegården på et splitsekund var hvid og vinterlig at se på.

 

 

Jeg kan godt lide sne, og jeg kan godt lide påklædning, der passer til vejret. De to havde jeg ikke samkørt i onsdags. Jeg skulle nemlig direkte videre ind til byen til hygge i godt selskab og til viden om Island og historie på flere planer. 

Det var koldt at cykle. Jeg havde vanter med, det var jeg glad for. Jeg havde heldigvis støvler med plads til strikkede strømper på, men ikke de varme støvler. Jeg overvejede at cykle til nærmeste station og stoppe cyklen i toget, men synes alligevel at det var for nemt. 

Så jeg cyklede i et vejr, hvor snefnuggede af en eller anden grund blæste direkte i øjnene på mig hele vejen. Jeg var temmelig glad for at der var åbent i Stâuan, hvor vi var sat stævne, da jeg nåede kanalen med udsigt til Christiansborg, Thorvaldsens og Slotskirken, og at jeg kunne få en varm kop the, varme hænder og tæer og sidde helt alene med mit strikketøj det meste af en halv time, inden resten af selskabet dukkede op.

 

 

Rock&Roll Hausfrau laver nogle fantastiske arrangementer. Denne gang var scenen sat omkring Bornholmerstuen i København, hvor en flok strikkende damer blev bespist med lækker mad og et foredrag af Kalle Kühlmann om den danske kolonisering af Island (vi har virkelig ikke behandlet befolkningen pænt) og senere fortalte Kristin Brynja fra Einrum om hendes historie omkring strik og det garn hun nu forhandler. 

I Island har de levet af fårene, og de islandske får er stadig den samme race, der kan noget helt specielt. På samme måde som vi i Danmark har siddet på heden og strikket hoser, strikkede man på Island og solgte til turister og andre med penge, for at overleve. Børn fra otte år forventedes at aflevere to par færdige vanter hver uge.

 

 

Både Kalle og Kristín fortalte levende og spændende og jeg var fyldt, da jeg kørte hjem igen. Det var stadig koldt, men det var holdt op med at sne og hjemme havde Anders sørget for en varm kande frisklavet the, så værre var det ikke. 

Sådan en aften betyder endnu et strikkespejdermærke, jeg skal have syet på tasken, der allerede rummer de andre jeg har. Jeg tænker det er ved at være på tide jeg får fat i resten (der kan købes) og syer dem på sammen med de glimrende, der kun kan fåes ved arrangementer. 

 

 

Sammen med aftenes mærke fulgte også en af Kristíns opskrifter, som en af aftenens deltagere havde på i nogle helt andre og afsindig smukke farver. 






2 kommentarer:

  1. Det lyder helt vildt hyggeligt!
    Sejt at du cyklede. Tror efterhånden jeg er blevet for magelig, faktisk....

    SvarSlet
    Svar
    1. Christunte, jeg var også blevet noget magelig præ-corona, og var egentlig lidt irriteret på mig selv. I den periode hvor offentlig trafik var lidt skræmmende hoppede jeg for alvor på cyklen igen, og det sidder heldigvis stadig fast :)
      I øvrigt var det super hyggeligt :)

      Slet