Med en tandbørste

 

Påskeferien betød ikke at jeg holdt mig væk fra skolen. Jeg var hjemme, de der snegle var i sin tid et projekt fordelt mellem Lotte og jeg, Lotte hører ikke længere til klubben, så nu er de mest mit projekt. 

Lotte hører stadig til skolen, og er stadig andetvalget, når jeg i ferier ikke er hjemme. Jul for eksempel. Lotte er som regel den der holder jul i hendes familie og derfor er i Rødovrre, jeg er som regel i Jylland, altså plejer det at være Lotte der fodrer i decemberferien.

Men nu var det april, påske og mit ansvar.

 

 

Buret har længe trængt til at blive gjort rent. Det er en større operation, som jeg finder nemmest hvis jeg kan brede over flere dage. Feriedage er tit oplagte. Det gamle akvarie - nu terrarie - kan tømmes for jord og stilles i blød. Denne gang af to omgange. Når det er rent sjasker jeg det ind i Atamon og lader det igen stå, inden tiden er inde til at pudse efter og fylde ny jord i. 

Ferie betyder at jeg kan lade akvariet stå ude i baderummet, jeg kan bruge brandslangen til at spule efter, og  det er ikke noget problem at sjaske vand over det hele. Jeg skal bare huske vandtæt fodtøj - eller overveje hvordan jeg står. 

Det er rart når buret igen står skinnende rent med ny jord og denne gang også rene snegle. 

At der så ikke går særlig lang tid inden der er snegleslim over både jord og glas, at sneglenes huse bliver fyldt med jord er helt i orden. Det ser stadig rent ud på en anden og mere renere måde i de næste par måneder - mindst.

 

 

Tilbage til sneglene. De var blevet lidt mølædte at se på. For flere måneder siden var de nærmest dækket af et grønt lag og Amalie sagde jeg skulle vaske dem og bruge en tandbørste. Jeg fik Henrik til at købe tandbørster, men fik aldrig brugt dem. Sneglede besluttede at det var fantastisk at være gravet ned i flere dage ad gangen - de graver sig som regel ned, når de er klar til at lægge æg, også selvom de stadig ikke er lykkes med at befrugte dem. 

Men denne gang var nedgravningen noget mere total og jord virker åbenbart også på et grønt genskær. Det forsvandt i hvert fald.  

Når nu buret var rent, og tandbørsterne lå der, tænkte jeg at det alligevel skulle prøves. Jeg hældte vand i en kop, dyppede børsten og skurrede forsigtigt på huset. Der gik ikke lang tid, før det gik op for mig at sådan et sneglehus af den noget robuste type kan tåle meget, og det er langt nemmere at holde sneglen ind over vasken og lade det rindende vand skylle med jævne mellemrum.

 

 

Jeg bilder mig endda ind at sneglene kunne lide det. Det rindende vand virkede i hvert fald lidt som sommerregn, de dukkede ud af huset, fulgte med og så både opvakte og friske ud - hvis snegle kan det. 

Tilbage står jeg med meget rene men noget tørre huse på et par snegle. Jeg tænker at den jord de vælter sig rundt i nok skal give noget fugt til det tørre hus, men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke  om de vil have godt af lidt olie.

Her hjalp Google umiddelbart ikke....