Sidste års tolv projekter indeholdt en marineblå sweater til Anders. Som endnu ikke er færdig. Jeg valgte noget garn, som er hårdt ved håndleddene, og da året var slut, var kroppen færdig. Ærmerne mangler stadig. Den bliver så flot, og den skal nok blive færdig. Forhåbentlig i år.
Så det giver selvfølgelig mening at dette års tolv projekter også skal indeholde en marineblå sweater til Anders. Endda en, der muligvis bliver færdig først. Måske endda i år.
Denne gang er garnet en fryd at strikke med, pindene langt tyndere og sweateren af en kaliber, der vokser hurtigere. Ganske simpelt fordi håndleddene kan følge med.
En gang sidste år gav Anders udtryk for ønsket om en sømandssweater. Sådan en med boblemønster, lidt tætsiddende og med en høj hals og lynlås.
Sådan en sweater findes - Snekkersten fra Et hav af masker af Lotte Rahbek og Gitte Verner Jensen. Garnet ifølge opskriften er noget tykkere end det jeg strikker af, men jeg kan få strikkefastheden til at passe med det garn jeg har til rådighed.
Boblemønstret har jeg aldrig tidligere strikket. Eller det vil sige, jeg har strikket boblemønstre på maskine, dengang jeg gik på seminariet og lærte at strikke på maskine. Metoden på strikkemaskinen er lidt anderledes end med strikkepindene. Resultatet er det samme. Jeg har overført strikkemaskinemetoden til pindene og synes det virker bedre for mig.
I stedet for at strikke glat, strikke i en maske længere nede, og lade maskerne løbe, slår jeg om pinden, så alle de masker der alligevel skal løbe, ligger over pinden og masken, der skal strikkes i. Jeg synes det er lettere, for det der med at løbe var noget rod i et noget rustikt garn, der gerne vil holde fast i sig selv.
At strikke i marineblå i vintermørket er ikke det bedste, jeg nogensinde har foretaget mig, og efter at have strikket løs, nåede jeg til et punkt, hvor det blev for svært at se, hvad jeg lavede. Derfor er projektet lige nu sat lidt på pause - jeg kan undre mig over, at jeg nåede så langt.
Der strikkes nedefra og op. Jeg har strikket kroppen, delt til ærmegab og er nu på vej mod halsudskæringen og skulderskråningen - der er stadig et stykke vej, og Anders er høj.
Han er også blevet lidt rundrygget. Jeg er ikke hundrede procent sikker på hvordan jeg gør det, men jeg har en løs plan om at tilføje lidt ekstra plads hen over det øverste af ryggen, for at få det hele til at falde pænere. De sidste sweaters jeg har strikket til ham, har en tendens til at trække op bagtil. Det kunne jeg godt tænke mig at den her ikke gør.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar