Mens Emilie har scannet den ene genbrugsbutik efter den anden, kommet hjem med lækkert stof og har omformet det til kjole efter kjole, kan jeg mærke at lysten til at sy vågner mere og mere.
Jeg er der ikke endnu, men en del af det stof hun har købt er landet i min turban. Først købte hun et stykke stof, jeg fik i fødselsdagsgave sidste år, så købte hun et stykke stof jeg synes så godt om, at jeg endte med at få det, så lokkede hun mig med i den lokale genbrug, og mellem genbrugsstofferne faldt jeg for en gammel dug.
Bunken vokser, og mens den vokser venter jeg på at lysten, til at sætte saksen i stoffet, indfinder sig.
Lige nu ligger bunken så langt fremme, at jeg ser den dagligt, og håber på at jeg dermed får lysten tilbage.
For jeg kan rigtig godt lide at sy. Jeg kan rigtig godt lide tanken om have en garderobe jeg selv har lavet. Men jeg er endnu ikke nået til at gide sætte mig ned, klippe og klistre og sørge for et mønster der passer.
Og inden lysten for alvor indfinder sig, er det måske også på tide at få maskinparken efterset - den trænger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar