Mens morgen blev til formiddag

I morges var sweateren til Daniel endelig tør, og jeg kunne klippe mellem de hæklede kanter. Inden formiddagen blev til middag, kunne jeg hæfte sidste ende og lyne lynlåsen.

Da Emilie og jeg omkring middagstid gik i Centret, kom trøjen med og billeder blev taget. Kælderrummet gav husly, mens vi slentrede rundt blandt alt for mange indkøbslystne lørdagstravle mennesker. Slet ikke nogen dårlig disponering, for nu er det mørkt, frokosten spist og radioen tændt. Et nyt fjernsyn er efter sigende på vej, og indtil da klarer vi os uden.

Metoden med at hækle og klippe hedder steeks. Liselotte linkede for længe siden til den afsindig hjælpsomme billedereportage. Jeg har prøvet før, men denne gang føles alligevel lidt som første gang.

Jeg udbyggede hæklingen lidt og hæklede en række stangmasker i fastmaskerne, inden jeg samlede masker op og strikkede rundede forkanter, der siden blev syes fast om fastmaskerne. Det hele inden vask, for at alt garn skulle blive blødt, velduftende og uden spindeolie.

Når jeg samler masker op til kanter strikket vinkelret på strikkeretningen springer jeg altid hver fjerde maske over. Det giver en kant, der ikke flaner og sidder pænt. I strik er formlen med hver fjerde maske gennemprøvet og virker som regel. Der måtte dog nogle prøver til før jeg fandt den rigtige formel for stangmasker, for jeg kunne godt regne ud, at det min ide om en dekorativ række stangmasker i en anden farve højst sandsynligt ikke ville sidde pænt, hvis jeg blot hæklede i alle fastmaskerne.

Jeg endte med at springe hver sjette fastmaske over, og synes egentligt at det ser rigtig pænt ud.

Da jeg strikkede kanten lavede jeg et par huller til en snor gennem hætten, og da jeg vidste at jeg under ingen omstændigheder kunne finde en anoraksnor i en passende farve, strikkede jeg snoren selv i samme farve som den indvendige hæklede belægning.

Jeg burde selvfølgelig lave en faktaboks, men i min terminologi er sweateren ikke rigtig færdig før jeg har billeder med modellen i. Hvornår jeg får mulighed for det er ikke godt at vide. Endnu mindre ved jeg om Ungersvenden overhovedet kan passe den, for den ser mistænkelig lille ud, trods måling og genmåling og opmåling undervejs.

Jeg regner med han passer den, pakker den ind til julegave og kan da lige nævne at den er strikket af Blackhill Højlandsuld i farverne Viol og Græshoppe fra Garnudsalg, opskriften hedder Robin Hoddie, og jeg synes det er et rigtig flot stykke strik.

Og så lykkedes det mig at tilføje en udpræget maskulin trøje både lilla og et par perler....