Follow Your Arrow 2

Nogen sjaler er nemmere at tage gode billeder af end andre. Det netop færdige er ikke et af dem.

Efter at have strikket i noget der ligner en evighed, blev jeg endelig færdig og kunne se magien udspille sig, da jeg sent onsdag aften skyllede op og spændte ud. Min nålepude kom på alvorligt overarbejde, da alle de små spidser skulle rettes ud, og et reelt ønske om wires til blocking dukkede pludselig op.

I morges kunne jeg samle det tørre og udspændte sjal op fra måtterne på gulvet, væve enderne ind og pakke halsen ind i den blødeste alpaca, inden jeg hoppede ud af døren til møde, forberedelse, infoskrivning, observationer, kursus, endnu et møde og en lille smule samarbejde med både helt små og et enkelt meget stort barn. Det sidste er noget af det bedste – når forlængst udgåede, voksne “børn” dukker op, enten for bare at sige hej, eller som i dag, fordi de ved at hjælp kan hentes.

Først på vej hjem kom jeg i tanke om billedetagning, og gjorde holdt ved den lokale skole, hvor et hjørne med fliser og et par store kampesten lagde for i forsøget på at forevige. Sjalet var ikke længere så sprødt og funklende i formen som i morges  – selv en enkelt dags brug bærer frugt. Jeg gjorde forsøget, og måtte sande at jeg har taget bedre billeder af andre sjaler til andre tider.

At farveforskellen mellem fliser, sten og garn er nærmest ikke-eksisterende hjalp selvfølgelig heller ikke meget. Men alternativet – det orange faldunderlag på lagepladsen blev alligevel for meget….

Hjemme dukkede Emilie op, og dermed var der pludselig mulighed for helt andre billeder, der trods modlys og solnedgang gør meget mere for det skønne sjal.

For skønt, det er det – og jeg er flyttet ind.

Design: Follow Your Arrow 2 af Ysolda Teague.

Garn: Blackhill Superfine Alpaca i farverne brun og petrol – en tråd af hver - sat sammen med en enkelt tråd Blackhill Pacalina farve 34. Til de ensfarvede pile brugte jeg en rest Blackhill Højlandsuld i farven Åbent hav. Alt garn er fra Garnudsalg.

Det færdige sjal vejer 245 gram, fordelt med ca 95 gram af hver af de to fine alpacaer og lige over et nøgle Pacalina.

Pinde: Hele sjalet er strikket på en rundpind 4mm – med en meget lang wire.

Størrelse: Jeg var undervejs bange for at sjalet ikke blev særlig stort. Det kunne jeg godt glemme alt om. Det færdige sjal måler 187 x 67 cm.

Bemærkninger: Det skønne ved Ysoldas mystiske sjaler er muligheden for at vælge mellem flere forskellige muligheder i hvert clue. Det giver et utal af variationer og selvom der er strikket mange sjaler, er der også rigtig mange helt forskellige, når jeg kigger på de færdige sjaler på Ravelry.

Jeg valgte kombinationen A, B, A, B, (BA). Forklaring følger.

Clue 1: A. Jeg nåede at strikke clue 1 et par gange. Ikke fordi der var noget galt med det strikkede, men fordi jeg strikkede clue 2 om flere gange, og endte med at måtte pille det hele op, da vendepindene fra clue 1 drillede. Det betød at jeg besluttede at ændre en lille smule i clue 1 i forhold til opskiften. Jeg ville have et dybere sjal, end jeg kunne se det potentielt ville udvikle sig til. Derfor valgte jeg at vende for hver 3 masker i stedet for det, jeg ikke kan huske står i opskriften.

Clue 2: B. Jeg startede med at strikke 2A, men jeg blev aldrig rigtig glad for det. Altså byttede jeg til B i stedet. Efter at have strikket mig gennem hele cluet, kiggede jeg billeder, og måtte sande at det ikke altid er en fordel at vente med at kigge på andres billeder til afsnittet er færdigstrikket. Faktisk er der ret gode grunde til også at kigge med undervejs. Også selvom jeg altid tidligere har synes det er lidt på linie med at snyde.
Havde jeg kigget før, havde jeg set hvordan nogle strikkere – inspireret af hinanden – havde strikket pilene af tråde i en kontrastfarve… og så havde jeg ikke været nødt til at pille det hele op og strikke om. Igen.

Clue 3: A. Smocksyet strik. Enkelt. Nemt. Superflot.

Clue 4: B. Det fnuglette alpaca gjorde ikke godt for “stilkene” eller ”pilene” i koggeret inden selve pilespidserne, som mønstret vistnok skal illudere. Altså trævlede jeg op igen og strikkede op, denne gang med drejede masker i retmaskerækkerne.

Clue 5: Først B siden A. For at få mere fylde i sjalet, strikkede jeg bagge muligheder. Clue B strikkede jeg lige efter bogen, undlod de mulige ekstra rækker, strikkede to rækker glatstrik inden en række med huller og udtag så Clue A efterfølgende kunne passe. Jeg kan ikke huske hvor mange ekstra masker der skulle til, men det skal passe med 4 masker plus en ekstra. Jeg tror jeg slog 3 ekstra masker op.
Endelig fulgte 5A – en påstrikket kant, der ikke er helt almindelig og tager noget nær en evighed. Det var som sådan ikke revolutionerende nyt, men jeg har aldrig slået om, for at lade falde og flere pinde senere strikke om de faldne masker igen. Og de mange gentagelser og evighedsfølelsen kom ganske til sin ret som mødestrik, da først de 8 pinde, mønstret består af, sad fast.

Alt i alt et dejligt sjal.

Har du lyst til at se flere billeder af Follow Your Arrow 2, kan de ses lige her på Ravelry.