Inden året kommer for godt i gang, er det tid til at se tilbage på fiberfronten. Det er tid til at gøre årets frembringelser op. At se på hvad og hvor meget jeg fik lavet.
Jeg synes ikke at jeg strikkede så meget, men det er vist en sandhed med modifikationer. Til gengæld tror jeg det er rigtigt, at jeg lavede flere små ting end store, og flere små end jeg plejer.
Måske.
Jeg starter i det små.
Hygge og varme:
Der plejer at være flere projekter i lige netop den her kategori. Det er der så ikke i år.
Jeg hæklede kun et enkelt dyr sidste år. Lige nu er der ikke planer om flere. Men mon ikke det kommer. Det ene hæklede dyr, var endda til mig selv. Jeg havde sovet, både frøen jeg hæklede for længe siden og hunden jeg hæklede til Anders ihjel, og jeg havde brug for et nyt dyr, jeg kan have under armen, når jeg sover. Det blev et får - Shoop the african flower sheep - og selvfølgelig blev det grønt.
Varmedunke og betræk blev pludselig et hit. Jeg købte en varmedunk og havde den liggende rigtig længe, inden jeg kom i tanke om at strikke det der betræk. En varmedunk er fantastisk på kolde nætter. Der er koldt heroppe under taget, og somme tider føles det som at stå ude i kulden, når jeg kravler under dynerne. Jeg er glad for min varmedunk.
Emotional Support Chicken gik sin sejrsgang over det meste af verden - vistnok. Der var i hvert fald mange der strikkede høns. Jeg havde egentlig lyst til at strikke med, men vidste ikke hvad jeg skulle bruge den til. Indtil jeg skulle til fest hos Anja, hønsedamen, som jeg vidste ville elske sådan en dame. Den var sjov at strikke, den gjorde et godt indhug i de lækre af resterne og den blev modtaget helt som forventet.
Karklude:
Karkludene plejer at være en lille del af noget større - når jeg samler årets produktion. I år får de deres eget afsnit, for hold da op, som jeg har strikket karklude.
Jeg strikkede
en bunke blå klude, af blå rester, som ikke umiddelbart havde modtagere. Det fik de, da julen stod for døren og det viste sig som en god ide, med klude på lager.
En tidligere kollega stoppede på den tidligere arbejdsplads og jeg strikkede igen
klude som afskedsgave. Lige der, har de vist sig som en god gave.
I december havde vi nissevenner på skolen. Lidt sent, kom jeg i tanke om at det kunne være hyggeligt at sige tak for hyggen til både den, der nissede mig og den jeg nissede og dermed sad jeg i pauserne med
rødt garn og strikkede klude. De blev vel modtaget.
Også til december - men noget før - strikkede jeg
pink og grønne klude til Emilie og Josefine. Emilie mente ikke at en hjemmfraflytning skulle lægge den årlige adventsbytte ned. Jeg tænkte at jeg ikke kun skulle sende gaver til mit eget pigebarn, men pakkede til dem begge. De faldt på et tørt sted, for Emilie er vant til mors hjemmestrikkede karklude, og Josefine havde kun tre!
På toppen:
Jeg strikker sjældent meget til den øverste del af kroppen. Men lidt bliver det altid til.
En enkelt
scrunchie til Emilie, af resterne af en trøje, som præsenteres længere nede. Jeg tror jeg fik nok, jeg havde ellers besluttet at strikke matchende hårpynt til alle trøjer.
Årets nissehue blev Spetakelstriks bud på en hue med spids. Mood Nissehue var superhyggelig at strikke. Barnet gad have den på, og moderen blev glad. Et kort øjeblik troede jeg at de årlige huer, måske ikke længere var en god ide. Det kan jeg godt glemme alt om. Der skal strikkes huer, de næste mange år. Jeg fandt superwash merino hos selfmade. Det er blødt nok til at blive siddende på hovedet.
Emilie sendte et billede og jeg strikkede en sløjfe.
December Bow, er let at strikke og et ret hyggeligt lille projekt. Hun ville egentlig gerne have haft den i rød, og have den på gennem julemåneden. Det må blive en anden gang. Hun satte den straks i håret og synes den var fin.
Varme om halsen:
De sidste par år, har jeg tænkt jeg var ved at være færdig med sjaler, og andet til halsen. Det er jeg åbenbart ikke, og i år blev året, hvor jeg strikkede små halsklude, mellem noget lidt større.
De sidste par år har jeg strikket et mindre sjal i sommerferien. Det var også planen i år, og mens jeg havde garnet, ledte jeg længe efter det rigtige mønster. Undervejs faldt jeg over
Knitters DNA, som blev hængende og blev ved at dukke op. På aleneferien i Odense endte jeg lidt tilfældigt i en Hobbii-butik, fandt farveskiftende bomuld og pludselig opstod et behov for at strikke det store sjal. Jeg kombinerede med Midnatssol fra Camarose fundet hos Tante Grøn, og er imponeret over hvor varmt sådan et sjal med bomuld kan være i en kold vinter. Det er yndlingssjalet lige nu.
Emilie foreslog at strikke et af de små tørklæder til Josefine. Det blev
Nova Scarf, hun fik det i adventsgave og der kom glade tilbagemeldinger. Det var blødt og lækkert, strikket af en rest cashmere.
Sommerferiesjalet blev Wild at Heart, et fint lille tørklæde, jeg bruger en hel del inde, og som var tilpas kompliceret til at det var sjovt at have med på farten. Garnet købte jeg til lejligheden, da jeg konverterede et gavekort til merino og silke fra Hesselgarn.
Efter at have set Vigga Scarf hos en podcaster, fandt jeg yakgarnet, der har ligget længe, frem og strikkede et noget længere tørklæde end opskriften synes. Jeg bruger det rigtig meget. Det er varmt, skønt og kan svinges flere gange om halsen.
Året startede med en lille selvkomponeret halsklud af grøn tweed, jeg fik i gave for mange, mange år siden, men aldrig rigtig har fundet brug for. Det er en fin lille klud, som har det med at gemme sig, indtil jeg finder den og bruger den til den gemmer sig igen.
Emilie gad i hvert fald ikke de små scarfs. Indtil hun fik ondt i halsen og tænkte det måske alligevel var en god ide. Jeg strikkede La´se Klud i cashmere, og hun bør nok have nogle flere, for hun har det nærmest på hele tiden.
Fødder:
Jeg strikkede ikke afsindig mange strømper i år. Det var som om lysten forsvandt. Måske er den på vej tilbage. Måske. Det er ikke rigtig til at sige.
Det jeg kan konstatere er, at jeg strikkede otte par strømper og sokker. Fem par til Anders, et til Emilie og to par til en god kollega. Men ingen til mig selv.
Julen 2023 bragte adventsgaver fra eget lager med tanke på at strikke strømper til os alle tre. Det sidste par, ligger endnu ufærdigt hen, men de tre andre blev færdige i løbet af året.
Gandalf Socks til Anders blev strikket mens vi var i Irland. Det er anden gang jeg strikker dem og de var valgt af modtageren selv. Strømpegarnet fra Die Wollnerin i Berlin er et fantastisk strømpegarn, som jeg muligvis godt kan have behov for mere af.
Også i år var der adventsgaver med garn fra eget lager. Denne gang i forsøget på at genoptage strømpestrikkeriet. Anders havde pakket rester til et par
tykke sokker med snoninger. De blev hurtigt færdige og et ønske om flere tykke sokker afdækket.
Oden Socks - også til Anders - var endnu et af sidste års adventsstrømper. Faktisk de første og også de første færdige. Jeg finder dem tit i bunken af strømper til vask. Garnet fra A Lonely Socklady er så lækkert at strikke af.
Emilie havde ønsket
Juliana Socken med et tvist, som hendes adventsstrømper. Jeg har en følelse af, at de tog lang tid at strikke, men noterne siger noget andet. Garnet var fra By Kiilerich og fra hendes eget lager.
Jeg havde nogle rester liggende, som jeg ikke vidste hvad jeg skulle bruge til. Jeg har en god kollega, der altid gerne tager mod strømper og knuselsker dem.
Color Palette Socks er et af de mønstre, jeg godt gider strikke, men måske ikke at bruge. Så er det godt med kollegastrik.
Triaton Socks var det tredje af sidste års adventstrømper. Garnet er La Bien Aimee Tough Socks købt hos Yarnfreak dengang jeg var på maskinsikkerhedskursus i Aarhus og Anders kom på udvidet weekendbesøg. Han valgte selv farven, jeg fandt mønstret, som han godkendte.
Årets allersidste strømper var
striber af de små nøgler reste-strømpegarn jeg fik med i præmien fra Marianne. Igen tænker jeg at de skal ende som kollegastrømper. De er ikke givet væk endnu. Jeg har en plan om at alle de små dutter skal blive til en mindre bunke strømper, før de bliver givet videre.
Sille fandt nedsat strømpegarn til en femmer nøglet og købte stort ind. Jeg fik tre nøgler med hjem, og strikkede
sokker til Anders. De er tit til vask.
Lange ærmer:
Jeg har ikke strikket helt så mange trøjer, som der plejer at komme ud af mine pinde i det forløbne år. Jeg tænker ikke det er et stort tab - det er ikke fordi vi mangler...
Faktisk strikkede jeg en trøje mere. Den er færdig og så ikke alligevel. Og bestemt ikke vist frem. Den mangler et bånd i halsen, som gerne vokser. Af en eller anden grund, får jeg det ikke gjort. Jeg tænker der kommer en dag.
Uanset tæller garnforbruget for 2024, og så må den blive vist frem - og tages i brug - når den tid kommer.
Jeg har forsøgt at strikke til Oscar af flere gange, uden den store glæde hos modtageren. Nu prøvede vi igen. Oscar valgte selv garnet,
tegnede selv trøjen, prøvede flere gange og kom med dessinger undervejs. Han fik den til jul, så han har ikke haft den længe, men jeg har set ham med den på.
Første gang jeg så
Shifty af Andrea Mowry, var jeg ikke imponeret. Men så voksede den på mig, jeg så andres modeller og med tiden dukkede ideer op, som kunne inkorporere dele af mønstret. Derfra gik jagten på det rigtige garn, som ret hurtigt skulle indeholde håndspind til mønsterfarven. Jeg nåede at starte forfra tre gange, inden det fungerede og selve trøjen gik i stå et par gange undervejs. Den endte med at bruge det meste af et år på at blive færdige. Til gengæld er jeg glad for det færdige resultat.
Et besøg, betød at jeg satte gang i en lille
reste-tøsetrøje. Af en eller anden grund ligger den stadig i mit skab. Jeg tror stadig modtageren vil kunne passe den. Hvis jeg kan overbevise Oscar om at prøve den, vil jeg blive mere sikker - det er nemlig samme størrelse som ham.
Det er efterhånden et par år siden min mor inviterede på sommerferie i Island. Jeg havde en hel del garn med hjem og endelig fik jeg fundet det frem og strikket en trøje.
Snefnugsweateren af Villahulla, som jeg klippede op, blev strikket det meste af to gange, for den blev alt for stor. Den er stadig stor, men skøn og varm.
Emilie ønskede
Nutcrakcer af Fabel Knitwear. Drops Flora og en glimmertråd blev grundlaget. Det var en forfærdelig glimmertråd, men trøjen blev rigtig god og Emilie glad.
Resterne af det håndspundne fra min version af Shifty blev til en
Delacour - også fra Fabel Knitwear. Den blev kort, for der var ikke meget garn, og jeg måtte tilføje en anden rest håndspind, for at blive helt færdig. Den er så skøn at have på, og passer fint over en kjole
Da den lokale garnbutik lukkede, var Emilie forbi et par gange og fandt garn sat temmelig meget ned. Hun kom hjem med Alpakka Silke fra Sandnes og fandt en glimmersytråd (heller ikke fantastisk at strikke med) hos Sommerfuglen, og så var der ellers tid til
Skogsbærjakken fra Fabel Knitwear. Der er stadig modeller i den bog hun gerne vil have. Hun har brugt den en del, glimmertråden har det med at hænge fast og blive trukket ud, og hun er ikke helt tilfreds med knapperne, som hun fandt i den hjemlige knappekasse.
Da jeg første gang så
Bifurca af Tetis Knit Garden, tænkte jeg at sådan en skulle jeg have - den skulle bare have ærmer. Inden jeg blev klar til at slå op, havde hun lavet en version med ærmer. Den var så sjov at strikke, en noget anderledes konstruktion og den er så fin at have på. En af den slags, der giver mange komplimenter. Jeg strikkede af pelsuld fra Hjelholt og en rest Rauma Finull.
For nogle år siden var vi i Aalborg i sommerferien, og turen gik undervejs til Garnudsalg. Der stod ikke garn til Anders på indkøbslisten, men mens hans ventede, blev det lidt spændende med alle de muligheder. Vi kom derfra med Ecopuno (bomuld, uld, alpakka) fra Lana Grossa. Selvom det tog lang tid til at starte og blive færdig er
Anders temmelig vild med det færdige resultat, som efter sigende er meget varm.
Tæpper:
Det er ikke hvert år jeg strikker tæpper. I år kan jeg krydse to af, selvom det ene har været længe undervejs.
For længe, længe siden fablede Emilie om et
strikket lyserødt tæppe, og jeg fik den fantastiske ide, at strikke et til hende, hun skulle have, når hun flyttede hjemmefra. Det blev et 10 stitch Blanket af alle de lyserøde økotex bomuldsgarner jeg kunne finde. jeg havde det i klubben og strikkede og strikkede til møder gennem det meste af tre år. Da jeg skiftede arbejde, var det endnu ikke færdigt, kom med hjem og blev gemt, og fundet frem, når Emilie ikke var hjemme. Hun fik det, da hun dimitterede. Af en eller anden grund er det ikke helt så stort som de andre jeg har strikket magen til, og jeg har lovet at lave det større en dag. Jeg ved ikke helt hvornår det sker...
Da
Zig Zag Zen gik sin sejrgang fik jeg lyst til at være med. Jeg kom af med en mængde rester, og strikkede et tæppe i en fart jeg aldrig havde troet muligt. Det var så hyggeligt at sidde med. Det er også hyggeligt at sidde med, nu det er færdigt.
Spinde:
Jeg kan konstatere at det med at spinde, det gør jeg ikke hele tiden. Gennem de sidste år har jeg observeret at januar giver god tid til spinding, i løbet af foråret forsvinder lysten, for at dukke op igen, når Tour de Fleece står på programmet hen over sommeren - og mine sociale medier løber over af spindebilleder. Hen ad efteråret går jeg i stå igen. Det er vel egentlig helt okey.
Året startede med Skara. En samspind i Spindeforeningen. Det var sjovt at spinde det samme som en hel masse andre og se hvor forskelligt den samme finuld og samme indfarvning kan ende. Jeg er ikke speciel vild med farverne i det færdige spind og ved ikke rigtigt hvad jeg skal bruge det til.
Året før startede jeg et temmelig stort spind med det formål at strikke en lang cardigan. Tre farver, to forskellige fibre - Shetland og South American. Jeg blev færdig hen ad sommeren, har startet cardiganen, som vokser undervejs. Lige nu er den gået i stå. Der skal pilles op, den er blevet alt for stor. Det kommer nok en dag.
Birthe P lavede en fiberjulekaleder til julen '23. Jeg pakkede hver dag op, men havde ikke lyst til at spinde undervejs. Jeg vil se det samlede farveunivers, før jeg beslutter mig for hvordan det skal spindes. Farverne fordelte sig i to grupper. Noget der mest var grønt, og noget der mest var rødt. Jeg slog dem sammen og spandt to forskellige spind. Ulden er Polwarth og temmelig lækker.
Den grønne del ligger og venter på det rigtige projekt, mens Emilie satte sig på den røde del, som lige nu er ved at blive til en ret flot trøje.
Det var de fiberholdige projekter. Derudover har jeg broderet tre små julebroderier, syet treprojekttasker og en kjole.
****************************************
Resultatet:
Eller regnskabet. Eller den sjove del. Hvis nogen spørger mig :)
Det løbende mål er, at have mindre garn på lager, når året er slut, end når året starter. Jeg har også et mål, der handler om at bruge det jeg har - rigtig gerne det, der har ligget længe.
Hvordan er det så gået?
- Jeg kan konstatere at jeg har brugt 10.047 gram garn.
- Lageret er forøget med 6.009 gram garn.
- Jeg har selv tilført 3.600 gram købt garn og 1.209 gram håndspundet garn.
- Det betyder at lageret er 4.038 gram garn lettere.
- Se det var skønt!
- Jeg har strikket (mest) 37.295 meter garn.
- Eller lige lidt over 37 kilometer.
- Det er meget.
- Jeg har brugt garn der var nyt og garn der var vel lagret.
- At efter flere år med fokus på det vellagrede garn, er jeg blevet ret god til at bruge det.
- Jeg gjorde status mellem jul og nytår.
- For første gang i ti år.
- En del garn figurede på mine lister, uden længere at findes på mit lager.
- Det betød at lageret blev næsten to kilo lettere.
- Desværre gav det ikke mere plads i kasserne med garn.
- Til gengæld betyder status at jeg fik et nyt blik på lageret.
- Jeg tror status er en god ide.
- På spindefronten tilførte jeg fiberlageret 550 gram.
- Jeg byttede i omegnen af 250 gram med medlemmer af Spindeforeningen til julekalender.
- Jeg spandt 1.373 gram uld til garn.
- De 1.209 gram blev færdigt garn - resten venter til senere.
- Altså gik fiberageret også ned.
- Jeg spandt 4.118 meter garn.
- Det var alt sammen 3-trådet.
- Samtidig var der nogle rester.
- Det betyder at jeg alt i alt spandt 10.824 meter singles, der blev til færdigt garn.
- Men tvinding betyder at jeg havde 14.197 meter garn gennem rokken.
- Det er 14 kilometer.
- Måske kan jeg godt forstå det gør ondt i et slidt knæ.
- At jeg rigtig godt kan lide, når der er mindre ved årets slut, end ved årets start.
- Og at jeg stadig har lidt svært ved at have plads til det hele.
- Så der må meget gerne være yderligere nedgang de næste mange år.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar