Shifty - My way

 

Første gang jeg så Shifty af Andrea Mowry, var jeg ikke imponeret. Men så dukkede den op flere steder, jeg oplevede en større og større interesse, og på et tidspunkt gik flere ting op for mig.

Jeg kunne rigtig godt lide selve det strikkede mønster - vævestrikken. Jeg kunne godt lide den variation, der opstår når mønsterfarven varierer som den gør i Spindriftgarnerne. Noget der tilnærmelsesvis ligner håndspind. Jeg kunne godt lide lide den store farvevariation der er i Mowrys originale version, men jeg kunne bedre lide de varianter, hvor bundfarven var den samme, og mønsterfarven skiftede. 

Det jeg ikke kunne lide, og det som holdt mig fra at strikke den, var konstruktionen. jeg kan godt lide rundstrikkede bærestykker, men på en eller anden måde virkede det ikke for mig her. 

Alligevel voksede den på mig. Jeg begyndte at tænke mit eget håndspind ind i projektet og med tiden gik det op for mig, at jeg i virkeligheden bare skulle bruge vævestrikmønstret og beregne på egen hånd derfra. 

Da jeg forrige år pakkede min første fiberjulekalender ud, og senere spandt ulden til temmelig meget garn, vidste jeg at det garn skulle indgå i en slags Shifty. Senere faldt jeg over et godt tilbud på lammeuld, som gav grobund for bundfarven. 

Jeg startede den sidste sommer. Jeg havde den med på aleneferie i Aarhus og startede forfra tre gange.

Første gang fordi jeg synes designeren fortjente anerkendelsen af designet, jeg købte mønsteret - som på det tidspunkt var udvidet med en cardigan. Jeg ville have en cardigan, tænke jeg kunne gå ud fra maskeantallet, men var ikke opmærksom på at mønstret på cardiganen ikke er vævestrik (som jeg troede jeg vidste), men almindelig flerfravestrik, som jeg ikke var tilftreds med. 

Anden gang for at råde bod på det med vævestrikken og måtte erkende at den beregning jeg havde lavet til flerfravestrikken ikke fungerede med vævestrik, der er noget kortere i højden og jeg derfor endte med en raglanudtag, der så fin ud, men ikke fungerede i praksis. 

Tredje gang vatr lykkens gang, og siden så jeg mig ikke tilbage, (men endte med mere eller mindre frivillige pauser undervejs).

Nu er den færdig. Den er dejlig, den er varm. Lige nu næsten for varm. 

På den anden side kan den lige om lidt ende med at agere overtøj - i stedet for at være for varm under en frakke. 

Og det bliver koldt igen.

Design: Min vinkel på Shifty af Andrea Mowry.

Garn: Filcolana New Zealand Lammeuld i farven Receda som bundfarve, sammen med eget håndspundet julekalenderspind af fibre fra Dornroeshens Keller.

Jeg endte med et forbrug på 167 gram af bundfarven og 161 gram af det håndspundne, hvilket efterlader nok til at strikke en trøje på et senere tidspunkt. 

I alt vejer min udgave af Shifty 328 gram.

Pinde: Selve trøjen er strikket på en pind 3,5 mm. Kanterne på en 3 mm. 

Størrelse: Med de mange gentagne opslag, endte jeg med en halsudskæring, jeg synes virkede. Derfra tog jeg ud til raglan, prøvede og prøvede og prøvede undervejs og endte med noget jeg synes passer på mig. 

Eller sagt med andre ord - jeg aner ikke hvad jeg skal svare i forhold til størrelse. 

Bemærkninger: Jeg lavede en firkantet hals og en hel del vendepinde - jeg kan tælle at der er en hel rapport forskel på for og bag. Det betyder noget i retning af 24 pinde, inklusive vævestrik. Jeg er tilhænger af mange vendepinde. Jeg synes tit det sidder pænere om halsen. 

Jeg har lavet en mængde udregner, streget over, regnet nyt og min noter er så overskrevne, at de næppe kan genskabes. Det er egentlig heller ikke meningen. De skulle i højere grad bruges undervejs, end de skal bruges igen.

Raglanudtag i vævestrik er ikke let. Jeg ville have en tydelig raglan, og tog ud omkring to masker i bundfarven, som jeg snoede på hver anden pind. Et vævestrikmønster over fire pinde fylder i retning af fire pinde, men bundfarven strikkes kun på de to af fire pinde. For at få en fornuftig udtagning, der kun brugte bundfraven, endte jeg med at tage ud på alle pinde med bundfarven. Altså udtag på to efterfølgende pinde, ingen udtag på de næste to. 

Jeg endte med rigtig mange masker på ærmerne, og tog voldsomt ind over de første cirka 8 centimeter ærme, inden indtagningerne blev noget mere let skrånende. Jeg endte med at tage en del ind lige inden ærmeribben, for at samle ærmet til slut. 

For at sikre at halsen ikke vokser og at forkanterne ikke drypper, har jeg syet et bånd indvendigt langs forkanter og rundt i halsen. 

Jeg har fejl i vævestrikken øverst på det ene ærme. Jeg overvejer stadig om jeg skal fikse det. 

Vil du se flere billeder af trøjen, kan de ses på Ravelry.