Gandalf Socks #2

 

I føljetonen om adventsstrømperne, pakkede jeg tredje søndag i advent blåt garn fra Die Wollnerin i Berlin op. Vi tankede op, i sommers, da vi var i Berlin. Det vi sige, vi var forbi den superhyggelige lille butik og valgte et fed strømpegarn hver. 

Vi havde været der før, og det dengang hjembragte er for længst strikket op, men mindet om det hvor lækkert garnet var at arbejde med og senere at have på, er ikke glemt. 

Det var ikke svært at regne ud at adventssøndagens garn var til Anders. Men hvilke strømper skulle have have? Han ville frygtelig gerne have endnu et par Gandalf Socks, men jeg har åbenbart mere end en gang, meget tydeligt fået sagt, at jeg gider ikke strikke det samme mønster to gange - så han regnede ikke med, at det var en mulighed. 

Det er rigtig nok, at jeg egentlig  ikke gider det samme mønster flere gange. Når det handler om strik, vil jeg gerne noget nyt. Men det betyder ikke at reglen er endegyldig. Selvfølgelig skulle han have Gandalf til fødderne, når det var ønsket. 

De nåede at blive færdige og klar til at tage med på tur. I går fandt vi et sted at tage billeder, og efterfølgende tog Anders dem straks i brug. 

Jeg kan godt forstå han gerne ville have en gentagelse af mønstret. Det er ret pænt. Det første par var også blå, men lidt sværere at se mønstret i.

Design: Gandalf Socks af Claire Ellen.

Garn: Die Wollnerin Premium Sokkenwolle i en lækker blå farve. Farven har ikke noget navn, jeg har farveren mistænkt for at farve i små batches, der ikke gentages. Garnet er håndfarvet af butikkens ejer. Da vi var dernede fortalte hun at hun skulle til Fanø og stille en bod op. 

Det færdige par endte med at veje 96 gram. Jeg nåede at blive bange for om der var nok. 

Pinde: 2,5 mm Addi Lace 80 cm rundpind.

Størrelse: Jeg strikkede efter opskriften til 72 masker. 

Anders' fødder er en størrelse 47, så der skal et pænt ombuk til efter hælen...

Bemærkninger: Jeg har sikkert lavet ændringer. Jeg bruger strømpeopskrifter vejledende, bruger mønstret, visse maskeantal, og gør ellers som jeg finder bedst - og husker at notere undervejs. 

Jeg strikkede tre gange mønster inden hælen og besluttede at fortsætte mønsteret ned over hælen. Her noterer jeg, hvor hælen starter og slutter i diagrammet, så strømpe nummer to kan ligne nummer et. Jeg noterer også hvor mange masker jeg samler op langs hælflappen, og hvor langt jeg tager ind til i kilen. Det er ikke altid det samme som på benet.  

Jeg strikker mønster på foden og prøver tit mere end en gang, så jeg er sikker på at starte tåen rigtigt - og notere hvor i diagrammet. Jeg har overvejet om en målepind kunne være en god ide, men min oplevelse er, at der er stor forskel på længden af foden alt efter garn og mønster. 

Nogle mønster trækker sammen og har brug for mere stof, andre giver sig meget, og når hurtigere tåen.  Jeg prøver på og då jeg ikke kan nå længere uden prøvning, oplever jeg sjældent at modtageren ikke er villig til at hjælpe. Alt efter hvem jeg strikker til, kan jeg også bruge min egen fod. 

I tilfældet Anders er min fod ikke til meget hjælp. 

Når jeg når tåen, noterer jeg igen hvordan jeg gør - igen ikke altid helt det samme. Men noget der ligner. Her lavede jeg en båndtå, fordi det sidder  på rygraden.  Faktisk kan jeg rigtig godt lide stjernetåen, jeg glemmer det bare tit - fordi den stadig kræver at jeg tænker selv. 

 

Vil du se flere billeder af de færdige strømper., kan de ses på Ravelry.