Somme tider er jeg nem at udfordre.
Juleaften var slut, barnet var lagt i seng og faldet i søvn, vi andre havde brug for at være os selv. I en introvert familie, er der brug for alenetid og i et sommerhus uden mange rum, blev løsningen at sætte os i hvert sit hjørne - der var heldigvis flere muligheder, der også gav mulighed for at sidde godt - med hver vores device og hørebøffer.
Jeg strikkede, og forsøgte at se nogle af de podcasts, jeg var håbløst bagud i. Hvorfor jeg bevægede mig ud over dem jeg allerede ser, ved jeg ikke, men pludselig sad jeg og lyttede til en dame, jeg aldrig før har stiftet bekendtskab med, og som inviterede til en udfordring.
Baggrunden handlede i høj grad om at bruge det vi har liggende. At starte de projekter, som vi længe har ville lave. At få gang i samlingen og komme i gang med alt det, der er strandet, fordi andet har overhalet indenom.
Mens jeg lyttede, fik jeg mere og mere lyst til at være med. Jeg kunne mærke, at selvom jeg er elendig til at have mange projekter liggende, kunne det godt gå hen og blive spændende. At det jeg sad og strikkede på, var et af de projekter, der har ventet og ventet og ventet, kun for at komme til at fylde på en ikke særlig hensigtsmæssig måde.
Jeg har prøvet nogle gange. Det der med at slå op til en hel masse, og langsomt arbejde mig igennem det hele. Sidst oplevede jeg, at jeg godt kunne abstrahere fra de projekter der uvægerligt ender med at ligge stille, fordi jeg ikke kan arbejde på det hele på een gang. At det var rart ikke at skulle slå nyt op, når noget var slut, men bare finde noget allerede startet frem.
Og jeg har en del projekter i fiberafdelingen, som jeg gerne vil i gang med.
Jeg tænker jeg prøver det. Om jeg når op på tolv projekter inden 31. januar ved jeg ikke. Men jeg har tænkt mig at prøve.
I går syede jeg. For jeg har slet ikke projekttasker nok, hvis jeg skal have så meget i gang. Og jeg har også i et stykke tid haft materialer liggende til den slags.
Det blev til tre nye projekttasker, alle med de nyeste broderier jeg har lavet.
Det fine sashiko-broderi, der egentlig skulle have været et net, blev til en pose med snoretræk. Den er foret, står stabilt og blev rigtig fin.
Broderiet med den lille snemand og sommerfuglen fra Broderet Håb. blev begge sat sammen med resterne af det batikfarvede stof, jeg lavede sammen med sidste års sjetteklasser.
De har begge indbygget snoretræk, hanke og en indvendig lomme. Den ene er større end den anden. Jeg målte ikke, men klippede blot i forhold til broderi og det stof jeg havde til rådighed.
Jeg kan mærke at jeg syr for lidt. Metoder, der normalt ligger på rygraden skulle huskes og jeg nåede også at gøre det mere besværligt for mig selv end nødvendigt. Havde jeg tænkt mig om, havde jeg mellemfoeret, så de begge blev lidt mere stabile.
Den mindste af de to, med snemanden er mere stabil end den anden. Og nok den jeg bedst kan lide - ud over sashiko-tasken.
Nu skal jeg bare fylde noget i dem.
Og for at komme tilbage til udfordringen, tænker jeg at jeg skal holde mig selv op på den. At alle tolv projekter skal præsenteres som startede hver for sig, i løbet af januar. At jeg månedligt skal lave en opdatering på hvor langt jeg er nået. Det bliver nok noget med at se på de projekter jeg har arbejdet på. Dem der ligger stille er ikke helt så spændende. På den anden side, kunne det også være fint at huske dem alle. Det skal jeg lige tænke over.
Og når alt det er sagt, har jeg startet de første fem projekter. Store og små mellem hinanden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar