Skara

 

Den første januar slog Spindeforeningen dørene op for et samspind, der skulle være et studie i hvordan en fælles type uld, farvet på samme måde, kan ende vildt forskelligt, alt efter hvordan fibrene bliver forberedt, spundet og tvundet.

Medlemmerne af foreningen stemte om hvilken farve ud af tre, der skulle være den fælles farve. Jeg synes det var et spændende projekt og meldte mig til. Allerede i løbet af december dukkede ulden op, og jeg gjorde mig tanker om hvordan det skulle spindes. 

I virkeligheden vidste jeg godt, at jeg ville spinde en tre-trådet fraktal. Det er min goto, og jeg vidste der var meget turkis i farven, og var spændt på hvordan de andre farver - specielt brun og gulliggrøn - ville påvirke den turkise. 

Fraktaler er stadig det, der taler mest til mig, når jeg spinder, men der var flere som kartede eller kæmmede fibrene inden brug, og dermed fik en mere ensartet farveholdning. Jeg tænker en tromlekarter er en meget stor investering, men et par uldkamme står pludselig meget højt på ønskelisten. Også selvom de ligner torturredskaber.

Det er et stykke tid siden, jeg blev færdig med garnet, der var sne da jeg tog billeder. Siden har det ligget, og jeg har glemt at vise det frem. 

Måske fordi jeg er lidt i tvivl om resultatet. Selve spindingen, fibrene og det færdige garn er jeg enormt glad for. Det var skønt at spinde, dejligt at arbejde med og resultatet er rigtig fint. Jeg er bare ikke specielt imponeret af farverne. De er bare ikke mine. 

Jeg tænkte at det skulle blive til Anders, men Anders synes det ligner noget til mig. Jeg tænker stadig det skal blive til Anders, og har en plan om at tilføje brun silkemohair, for at dæmpe farverne. Det skal i hvert fald prøves. Jeg kunne også væve med det, hvis nu trenden er brun, kunne det måske også dæmpe farverne en smule. 

Hvad det bliver ved jeg ikke. Det bliver i hver fald ikke lige nu. 

Materialer: Finuld fra Born Wild Fibers på Bornhold. Katarina farvede til alle dem, der var med i projektet og sendte ud til hele landet.

Jeg modtog fibrene som en fletning med 200 gram. 

Forberedelse: Jeg er ret glad for fraktalspindinger og jeg er ret glad for tretrrådede garner. Begge dele kan måske kaldes mit go-to. Det var i  hvert fald hvad jeg valgte her. 

Jeg  delte fiberbåndet på langs i tre lange strimler. Jeg kunne konstatere at farveforløbet gentog sig syv  gange neover båndet. 

Den første strimmel lod jeg være som den var, strimmel to delte jeg en gang mere til to strimler, mens jeg delte den tredje strimmel til fire meget smalle strimler, 

Jeg gjorde ikke mere, inden jeg spandt. Tit pre-drafter jeg båndet, inden jeg spinder - hiver fibrene lidt fra hinanden (jeg ved ikke hvad det hedder på dansk), men det spandt nærmest sig selv, så det var ikke nødvendigt.

Spinding og tvinding: Jeg spandt hver af de tre strimler til tre tråde på rokken. En tråd på hver en spole. 

Jeg lod hjulet dreje i urets retning, og spandt Z-retning.

Jeg tvandt i S-retning. Jeg er vild med magien, når trådene samles og farverne blander sig til det færdige resultat.

Efterbehandling: Jeg haspede det færdige garn af, talte omgange og skyllede op i uldvask. Opskyllet fik garnet  til at blomstre en smule, og blive superlækkert. Det er en smule kradst, men det kan vi godt lide herhjemme. 

 

Resultat: Det færdige garn er langt mere strålende og turkis i farveholdningen end jeg havde forventet. Jeg havde et håb om, at den turkise ville blive mere dæmpet/nedtonet af de andre farver i farveholdningen, end den endte med. 

Jeg tvinder til den ene tråd løber tør, resterne af de andre gemmer jeg til et senere projekt. Denne gang var der ret meget tilbage, og jeg nåede at overveje om jeg skulle tvinde videre. Det ville bare ændre på den farveholdning en fraktal giver, så jeg endte med at gemme resterne.

Det færdige garn vejer 189 gram og har en løbelængde på 234 meter pr 100 gram - i alt 443 meter, fordelt på tre fed. Det blev tykkere end jeg havde forventet, det gør garn tit, fordi jeg aldrig ved hvor meget det blomstrer, når det bliver skyllet op.

Det færdige garn er dejligt at røre ved, blødt, lækkert og meget uldent.

 

Vil du se flere billeder, kan de ses på Ravelry.