Til sidste jul købte jeg for anden gang en fiberjulekalender til spinding. Måske er det tid til at begynde at kigge efter en ny. Jeg synes det har været sjovt - så måske.
Uanset. Sidste års kalender var fra Birthe P og Garngalleriet Mikrofarveri. Jeg er sikker på det er et kæmpe arbejde at lave sådan en kalender, og Birthe udbød flere forskellige fibre, som jeg kan forestille mig, det kræver noget overblik at holde styr på.
Jeg valgte Polwarth, fordi jeg aldrig har spundet den fiber før. Det er ikke nødvendigvis sidste gang jeg gør det. Faktisk har jeg halvdelen af kalenderen tilbage, for da jeg pakkede ud, viste det sig, som dagene gik at farveholdningen var en fade, der gik fra grøn til rød. Der var et par udstikkere over blå, gul og orange, men to store farvegrupper.
Jeg vidste at jeg ville spinde det til et større projekt. Som dagene gik og det grønne, som jeg var ret vild med, udviklede sig til noget, jeg ikke så som et samlet projekt, var Emilie hurtig til at byde ind. Jeg havde nået at tænke tanken at den røde del godt kunne blive til hende.
Det er efterhånden nogle måneder siden jeg satte mig med alle fireogtyve farver, delte dem i to, og sammensatte et farveforløb, som jeg synes fungerede som en cirkel.
Jeg lavede to forløb - et rødligt og et grønligt. Jeg delte ikke lige over, men havde elleve farver i det røde forløb og dermed tretten i det grønne. Jeg startede med det røde, Emilie har heppet og har flere ideer til hvad det i sidste ende skal blive til.
Hun har fundet et par ret flotte opskrifter med mønsterstrik, og havde i første omgang en plan om en bundfarve, der allerede ligger i hendes skab. Hun var ikke helt tilfreds da jeg mente at kontrasten var for lav, og visse steder ville farverne nærmest være ens. Med et kig på det færdige garn, har hun konstateret at jeg nok havde ret, og dermed er jagten gået ind på det helt rigtige at sætte det sammen med.
Materialer: 11 af 24 fiberpakker fra julekalenderen fra Garngalleriet Mikrofarveri 2023.
Fibrene er Polwarth og der var omegnen af 20 gram i hver pakke.
Forberedelse: Jeg vidste jeg ville spinde en tretrådet fraktal, så jeg startede med at dele de korte længder uldbånd i tre på langs. Jeg gjorde et forsøg på at dele nogenlunde ligeligt, men vidste godt at jeg næppe endte med tre helt lige store bunker uld.
De enkelte farver havde alle navne, og er hentet i Birthe Ps store katalog af farver. Mit færdige forløb blev dannet af følgende farver i rækkefølge:
Blodappelsin - Tomat - Tegl - Abrikos - Amarant - Dione - Mørk Fuchsia - Hindbær - Alcea - Kirsebær - Blod.
Det gav et fint forløb, der kunne gentages, uden et stort spring i farveholdningen.
Jeg brugte poserne, ulden var pakket i, til at holde styr på rækkefølgen og lagde alle tre dele ned i hver pose igen, inden jeg tog den første del, delte den yderligere i to, tesede en smule - hev fibrene lidt fra hinanden, for at få luft mellem fibrene - og vandt dem i rækkefølge til to bolde, så jeg havde styr på rækkefølgen.
Alle nummer to dele af farveforløbet, delte jeg i seks dele. Det blev nogle meget tynde strimler, der blev teset og igen samlet i bolde - en for hver forløb.
De sidste dele, delte jeg i tolv. Jeg var ikke sikker på, at jeg kunne dele tredjedelen af originale strimmel i tolv, så jeg delte i stedet strimlen i tre korte længder og delte hver af dem i fire strimler, der igen blev teset og viklet til bolde, for igen at have styr på farveforløbet inden jeg spandt.
Spinding og tvinding: Jeg er overrasket over hvor tyndt Polwart helt af sig selv spinder. Jeg spandt som jeg plejer, forsøgte ikke at gøre det hverken tykt eller tyndt. Jeg vil stadig gerne spinde tyndt og det her garn er nok endt som det tyndeste hidtil.
Jeg spandt i urets retning - S-retning og tvandt det senere mod uret - Z-retning.
Jeg troede jeg kunne have en hel tråd på en spole og spandt og spand den første tråd, fyldte godt op, og måtte til sidst erkende at jeg ikke kunne have det hele på en spole. Da jeg senere tvandt det, troede jeg det ville fylde mere end tre spoler. Men godt fyldt op endte jeg med tre spoler fyldt med færdigt garn.
Det hele er spundet og tvundet på rokken. Den knirker stadig, når den løber baglæns. Jeg har siden fået en ny læderstrop, den er endnu ikke monteret, for næste del af julekalenderen venter stadig på at komme i gang.
Rokken har to hastigheder, jeg brugte som altid den hurtigste.
Jeg var opmærksom på at tvinde garnet lidt mere end jeg plejer. Jeg har en tendens til at tvinde en smule løst. Eller det ser fint ud, indtil det er skyllet op, og har fundet sin endelige form.
Efterbehandling: Jeg haspede garnet af spolerne, skyllede op, krammede det meste vand ud og lod det hænge til det var tørt.
Afhaspet slyngede garnet sig om sig selv en enkelt gang. Skyllet og tørret endte det helt harmonisk og løsthængende.
Jeg sætter mærker på mine fed, så jeg ved i hvilken rækkefølge de bør bruges, for at farveforløbet passer. Krympeplast er godt at lave mærker af, for det kan tåle at komme med i badet. Her har jeg markeret med A, B, C.
Resultat: Polwarth er meget blødt.
I The fleece and Fiber Sourcebook kan jeg læse at polworth er fra Australien, hvor de blev opfundet ved en sammensmeltning af Merino og en anden type får. Her er det vist vigtigt hvilket får der er hunnen og hvilken der er hannen.
Umiddelbart har Polwarth blødheden fra merinoen, men lidt mere længde i fibrene fra det andet får. Det betyder det er lidt lettere at spinde end merino, der efter sigende ikke er begyndervenligt. Jeg er tit som humlebien. Jeg har spundet merino, dengang kunne jeg ikke mærke forskel på hvad der er let og hvad der er sværere at spinde.
Det færdige garn vejer 190 gram og er fordelt på tre fed, der tilsammen udgør 719 meter. Det giver en løbelængde på 378 meter pr 100 gram.
Vil du se flere billeder, kan de ses på Ravelry.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar