Fra toppen af domkirken

Det er som om at jo længere væk fra sommerens ferie vi kommer, jo mindre er der at fortælle om. Og jo mindre synes jeg det er vigtigt. Samtidig ved jeg at det er rart at kunne slå op, om et år eller to.

Altså luger jeg lidt i det, der er vigtigt, spændende eller sjovt at fortælle om, og vil gerne en tur op i Kaiserdom i Frankfurt am Main. Katedralen, der ligger midt i byen, nær Römerberg - den smukke plads med de smukke gamle huse, som måske ikke er så gamle endda. 

Katedralen er dedikeret til Saint Bartholomew, den er bygget i romersk-katolsk gotisk stil og har været en vigtig del af Romerriget. Diverse Romerske kejsere er blevet kronet i kirken, der er den tredje på stedet. I 1867 blev kirken ødelagt af en omfattende brand og i 1944 blev store dele af Frankfurt am Main ødelagt af Royal Air Forces bombardementer - også kirken, som det ses på billedet herunder.

Kirken er afsindig smuk og udsmykket på fineste vis. Den er fem og halvfems meter høj, og det er muligt at komme op i tårnet. Vi skulle efterlade vores tasker nede på jorden, hvor de blev passet på af damen i det lille billethus, der også fjernstyrede døren til trappen, så kun de udvalgte - eller betalende - kunne komme ind. 

Der er én trappe. Den er ikke speciel bred og når man møder besøgende, der er på vej i modsatte retning, gælder det om at trække maven ind, eller håbe at være i nærheden af en af de afsatser eller hjørner, der er undervejs. Trappen går ikke bare lige op, men snor sig rundt i tårnet, efterhånden som det bliver smallere. 

Så vidt jeg kan regne ud, kom vi ud lige over uret. Vi mødte to fransktalende børn, som jeg fik sagt et eller andet pænt til på mit bedste skolefransk, hvorefter de bestemt troede at jeg kunne tale fransk. Jeg valgte at smile til dem og tænkte at jeg nok hellere måtte tie stille, hvis de skulle blive i troen.

Der er en vild udsigt deroppe fra toppen. Specielt udsigten ned mod Römerberg, der også blev lagt øde ved bombardementerne i slutningen af WWII, og som derfor slet ikke er de samme bygninger som man skulle tro. 

Vi fik senere et større blik på hvor fantastisk en restaurering byen har undergået, og jeg kan ikke lade være med at glæde mig over at der har været håndværkere, der rent faktisk kunne deres kram, og kunne være med til at genopbygge, så det så rigtigt ud. Også selvom glæde måske er lidt overdrevet i forhold til situationen.

Fra kirkens top bliver det endnu tydeligere hvordan den gamle og den nye by er vokset sammen. Hvordan det er lykkedes at bevare middelalderbyen sammen med højteknologien og hvordan det på en eller anden måde er lykkedes at få det til at tale sammen. Igen forestiller jeg mig, at en udbombet by har givet plads til at fremskridtet er vokset tættere på, i en hektisk fart.

Og som enhver by med respekt for sig selv, er der vand. Floden svinger sig gennem byen og er altid spændende at se på. Der er mange broer i Frankfurt am Main, og de ligger nærmest som perler på en snor, når man får blikket ned langs vandet.

Nede igen gik vi en tur i Kleinmarkthalle - det lokale svar på Torvehallerne i København. Det har til huse i en lidt udslidt bygning og det hele ser umiddelbart lidt kedeligt ud. Indtil man kigger nærmere på udvalget, som spænder bredt og var ret spændende. Desværre krævede det rede penge at købe ind. det havde vi lige glemt. 

Fra Kleinmarkthalle besøgte vi My Ziel - et kæmpe shoppingcenter, med den længste frithængende rulletrappe i Tyskland. Den kører kun op. Vi tog turen og kørte ned igen ad kortere rullende trapper, der findes strategiske steder.

Begge steder kan ses fra toppen af kirken. Torvemarkedet er den lidt kedelige lageragtige bygning, midt i billedet ovenfor, mens centret ligger længere tilbage, lige før højhuset og ligner noget spaceagtigt.