Jeg havde nogle rester af strømpegarn liggende, som jeg ikke umiddelbart havde brug for selv. Strømpegarnsrester, jeg ikke selv skal bruge, er allerede for længst besluttet, skal blive til strømper til Rie.
Rie, som jeg har arbejdet sammen med i de sidste næsten tyve år, og som allerede for halvandet år siden skiftede arbejdsplads, til min nuværende.
Rie som gav mig en pakkekalender, den dag jeg startede på Husum Skole.
Rie som holder meget af hjemmestrikkede strømper.
Selvfølgelig skulle hun have noget tilbage.
Jeg besluttede mig for Color Palette Socks, for jeg var ikke sikker på at have nok til et het per strømper, og ville have skafter, der giver varme.
Design: Color Palette Socks af Laura Moorats
Garn: Selma fra Permin i en blålig farve, sat sammen med It's for Socks, fra It's yarn, Sokkeklubben juni 2020.
Der gik 37 gram af det blå og 30 gram af det lyse.
Pinde: 2,25 mm rundpind 80 centimeter og magic loop.
Størrelse: Jeg har strikket over 60 masker og er endt med en størrelse 39 - cirka.
Bemærkninger: Color Palette Socks er vist tænkt til rester i flere farver, Jeg valgte kun at strikke en farve, mellem mellemfarven.
Jeg synes det har givet et fint resultat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar