Snefnug Cardigan

 

Jeg fik Villahullu Vild med uld bogen af min søster i julegave, for et par år siden. Sådan cirka lige inden det viste sig at alle havde den og viste frem. Alle andre fik den måske også i juelgave...

Som alle andre faldt jeg også for opskriften på forsiden. Snefnugsweater. Jeg valgte Lite-udgaven, den der er strikket af Lett-lopi, som var det jeg havde med hjem fra Island.

Jeg ville have en cardigan, for jeg duer ikke til store varme lukkede sweatere. Det bliver ganske simpelt for varmt. Alligevel går jeg lige nu rundt og overvejer at det kunne være smart at tænke en sweater som overtøj. Under en frakke. Men ikke noget jeg skal have på indenfor. Så bliver det måske ikke for varmt med en lukket sweater...

Jeg har strikket det færdige projekt det meste af to gange.

Måske derfor tog det meget lang tid at blive færdig.  

Min strikkefasthed passede, men det gjorde det færdige strik ikke. Jeg prøvede, jeg trævlede op, jeg regnede ud, jeg brugte færre masker, og alligevel er jeg endt med en trøje, der er meget stor. 

Den er også varm. 

Jeg var nået til at den er så stor, at jeg bare skal bruge den herhjemme. Alligevel nåede den med ud i verden, da det i sidste uge pludselig blev meget koldt. Det var dejligt. 

Der er et par opskrifter mere i bogen, som jeg godt kunne finde på at strikke. Der skal nok bare lidt flere udregninger til. 

Design: Hiutaleneule Lite/Snefnugsweater Lite af Heli Nikula.

Garn: Lett-Lopi købt i Island. Jeg købte alle de grønne jeg kunne finde, og valgte mellem dem, da jeg skulle vælge farver.

Jeg brugte 1407 - Pine Green som bundfarve - og brugte 181 gram.
Til kanterne valgte jeg 9421 - Celery Green heather - og brugte 118 gram.
Mønsterfarverne brugte jeg 1418 - Straw - 72 gram.
1417 - Frostbite - 48 gram.
1406 - Spring Green Heather - 34 gram.

Jeg endte med et forbrug på 453 gram og har nok til endnu en sweater. Hvis jeg kan få resten af farverne til at spille sammen. 

Pinde: Jeg strikkede kroppen på 4 mm og kanterne på 3,5 mm.

Størrelse: jeg gik ud fra en størrelse medium og endte med en del ændringer. 

Bemærkninger: Jeg startede med ærmerne og strikkede rask væk efter opskriften. Da jeg senere satte dem sammen med bærestykket, viste det sig at de var omkring otte centimeter for lange. Jeg fjernede senere de otte centimeter, men kunne måske godt have taget et par centimeter mere. De er i hvert fald ikke for korte. 

Dernæst nåede jeg til bærestykket. Jeg havde en tanke om at strikke bærestykket først og senere strikke den modsatte ned ad kroppen. Det var lige indtil jeg ko i tanke om, at den teknik ikke virker, når jeg senere vil klippe op til en cardigan og dermed vil stå med en rib i bunden, der er rykket en halv maske. 

Jeg var dog glad for kun at have strikket bærestykket, da jeg kunne prøve og konstatere at ærmerne var for lange. Og bærestykket alt, alt for stort. Jeg fik Emilie til at sætte sikkerhedsnåle i, og nåede frem til at der skulle to mønstergentagelser af i bredden. 

Den færdige trøje får mig til at tro, at jeg måske snildt kunne have droppet tre mønstergentagelser. På den anden side, er det tydeligt i den færdige trøje at ærmegabet sidder meget langt nede. Det er lige præcis en af grundene til at jeg bedre kan lide at strikke oppefra og ned. 

Jeg ville have en kortere model end efter opskriften. Med det første strikkede bærestykke, kunne jeg måle hvor langt jeg skulle strikke inden jeg satte krop og ærmer sammen. Jeg startede med at strikke ribben i bunden for stramt og strikkede om et par gange, før jeg var tilfreds. 

Jeg havde tre store knapper, lavet af en afrikansk kvinde. Jeg fik dem af min mor, der har købt dem i African Touch for en del år siden, og nu gav de mening af bruge. Jeg besluttede at de tre knapper skulle sidde øverst og trøjen derfor ikke kan lukkes helt.

Jeg strikkede en del vendepinde i nakken og lagde dem i ribben. 

Resultatet er varmt. Og rar at have på. Men meget stor. 

Det var mit første bekendtskab med Lett-lopi. 

Forhåbentlig ikke det sidste.

Vil du se flere billeder af trøjen, kan de ses på Ravelry.